HR-forretningspartner til Coop – SuperBrugsen og Kvickly (Fyn)
Vil du være tæt på forretningen og være med til at udvikle mennesker, ledelse og organisation?
Kvickly/SuperBrugsen søger en erfaren og forretningsorienteret HR-forretningspartner, der understøtter dagligvarehandlen og bidrager til vækst og trivsel i butikkerne. Vi er landsdækkende detailkæder med næsten 20.000 kollegaer fordelt på 300 butikker med en fællesskabskultur og lokal forankring.
Din rolle
Som HR-forretningspartner får du en central rolle tæt på butikkerne, hvor du arbejder i et tæt partnerskab med salgschef og salgsrådgiver for i alt ca. 30 SuperBrugsen- og Kvickly-butikker – både selvstændigt ejede brugsforeninger og Coop-ejede butikker. Du bliver en værdifuld sparringspartner for både salgschefer og butiksledere, og du bidrager med at udvikle og integrere forretningsnære HR-løsninger, der skaber resultater og udvikler mennesker.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Understøtte butikslederne i ledelsesudfordringer, organisationsudvikling og pipelinearbejde
- Rekruttere ledere og souschefer i tæt samarbejde med salgschef, salgsrådgiver og foreningsbestyrelser
- Drive udviklingssamtaler med elever, trainees og talenter samt sikre en stærk pipeline af kommende ledere
- Facilitere workshops og dialogmøder om organisering, ledelseskvalitet og efterfølgerplanlægning
- Sikre udrulning af årlige HR-processer som engagementsmålinger, performance- og udviklingsinitiativer
- Bidrage effektivt til forandrings- og udviklingsprocesser i butikkerne og kædeorganisationen
Din hverdag
Du får en varieret og alsidig arbejdsdag med base i butikkerne, hvor du kører ud hjemmefra. De fleste dage er du på farten og i tæt dialog med kolleger, ledere og medarbejdere. Dit fokus er at skabe værdi i praksis – dér hvor kulturen udvikles, og hvor kunderne møder Coop.
Om dig
Vi søger en HR-forretningspartner, der kombinerer solid HR-faglighed med forretningsforståelse og lysten til at være helt tæt på driften og menneskerne der. For at skabe værdi i rollen ser vi gerne, at du:
- Har erfaring fra dagligvare-/detailbranchen eller andet tempofyldt arbejdsområde
- Har en veludviklet forståelse for sammenhængen mellem drift og ledelse og et godt strategisk øje for helheden
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (fx cand.merc.HRM) eller flere års erfaring fra en lignende HR-rolle
- Har ledelseserfaring og kan sparre coachende med ledere på forskellige niveauer
- Arbejder struktureret, forretningsorienteret og med blik for både strategi og praksis
- Kan facilitere workshops og udviklingsforløb, især inden for forandringsledelse og organisationsudvikling
- Trives med frihed under ansvar, en hverdag på landevejen og mange forskellige kontaktflader
- Er samarbejdende, kommunikativt effektiv og optaget af at spille både ledere og kolleger gode
Vi tilbyder
Hos Coop bliver du en del af et stærkt samarbejdende HR-forretningspartnerteam på syv dedikerede kolleger – fire i vest, hvor du er en af dem, og tre i øst. Du refererer til HR-chefen for kæderne. Sammen arbejder vi tæt med butikkerne, salgs- og driftsteamene samt hovedkontoret om at sikre en høj ledelseskvalitet og et solidt fundament af talenter til fremtidens lederroller.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring, firmabil og personalegoder – herunder mulighed for at leje ferieboliger i både Danmark og udlandet.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
HR Forretningspartner Jan Binau på tlf.: 28 93 62 34 eller
HR-chef, Kirsten Jespersen på tlf.: 52 21 31 13 eller
HR Forretningspartner Allan Gummer på tlf.: 60 38 99 82(ferie uge 42)
Send din ansøgning online via "Søg job" og senest den 2. november 2025.
Der afholdes første samtale den 7. november 2025 og anden samtale den 18. november 2025.