Delikatesseelev eller voksen Delikatesseelev søges til SuperBrugsen Bramming
Har du de sprødeste svær blandt vennerne? Bliv delikatesseelev i SuperBrugsen Bramming
Brug dine hænder, og lær at tilberede frisk og hjemmelavet mad, der giver gode oplevelser. Og få et fedt team og venskaber for livet.
SuperBrugsen i Bramming
Du kommer til et team med i alt 40 medarbejdere, vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt, derfor forventes det også du har let til smil og møder med godt humør.
Vi er Bramming og omegns eneste slagter- og delikatesseafdeling, du vil derfor opleve en travl hverdag med vekslende arbejde i et tempo fyldt miljø. Du får rig mulighed for at sætte dig eget præg på tingene indenfor de koncepter vi har i MadCooperativet.
Lær alt om god mad
I SuperBrugsen lærer vi dig det gode håndværk fra bunden. Samtidig glæder vi os til at lære dig, hvordan du giver vores kunder en god oplevelse.
I dagligdagen forkæler du vores kunder med lækre retter, tapas og frisk mad, hjemmelavet smørrebrød, frikadeller og udenlandske specialiteter, du selv har lavet. Og vi hjælper dig, så du:
- får en udfordrende elevplads, hvor du kan give din madglæde videre
- lærer at indkøbe, tilberede råvarer og finde på nye delikatesser
En fed elevtid
I løbet af din elevtid kommer du også på korte skoleophold med en masse andre elever. Og der er en masse fælles aktiviteter, der giver dig nye venner. Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på kvalitet, madglæde og masser af venner.
Du bestemmer selv din fremtid hos os
Når du er udlært, kan du få arbejde alle steder. Men vi vil allerhelst have, at du bliver hos os i en af vores butikker. Hvor lang tid din elevperiode tager, kommer an på din baggrund og dine ambitioner. Det kan du læse mere om her.
Hvad skal jeg kunne?
- Du har helt sikkert lyst til at lære et håndværk og blive dygtig til det.
- Du kan også lide at være i butikken og tale med kunder.
- Vi foretrækker, at du har gennemført grundforløbet ’Gourmetslagter’ eller ’Detailslagter’, men som minimum skal du have gennemført 9. klasse.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Slagtermester Peter Brodde på tlf.: 75 17 35 00
Sidste ansøgningsfrist er d. 31. juni 2026
Send din ansøgning via "Søg job"
Da vi indkalder egnede kandidater i takt med, at vi modtager ansøgningerne, anbefaler vi dig at sende ansøgning samt CV hurtigst muligt.