Delikatesseassistent
SuperBrugsen Rødekro søger pr. 01.08.2026 eller efter aftale en dygtig delikatesseassistent.
Vil du med på holdet i Sønderjyllands største SuperBrugs, så er chancen her nu. Delikatessen i SuperBrugsen Rødekro har et super godt renomme, og vi har et stort sortiment, og laver både koldt og varmt ud af huset. Delikatessen og slagter afdelingen er et team, som tæller 22 personer, så du får en masse søde og dygtige kolleger
Vi vil udvikle vores sortiment yderligere, specielt på convenience, hvor vi gerne vil opnå et lidt mere moderne og sundere tvist på de klassiske retter, samt retter man ikke normalt finder i et supermarked.. Desuden vil vi satse yderligere på selskabs mad ud af huset. Vores afd.chef Morten Dahl-Nielsen er udlært på Kong Hans, og har arbejdet hele hans liv indenfor hotel og restaurations branchen. Vi skal naturligvis ikke lave Michelin køkken, men vil gerne udvikle et koncept, hvor man som slutbruger altid kan finde retter, hvor vi har gjort forarbejdet, så man hurtigt kan lave mad med masser af velsmag, og gerne mad som kan forenes med en sund livstil
Du skal naturligvis have en stor interesse for mad, og vi ansætter også helst personer med erfaring fra enten storkøkken, supermarked eller restaurations branchen. Men har du ikke erfaring kan vi også tilbyde dig en uddannelse, og muligheden for at gå i lære som delikatesseassistent
Du skal gerne kunne sætte flueben ved flg. :
- Du har højt humør og gode samarbejds evner
- Du kan lide at have travlt, og trives i et til tider hektisk miljø
- Du er fleksibel
- Du har 100% styr på fødevaresikkerhed, og går højt op i at levere kvalitet i det du laver
Vi kan til gengæld tilbyde:
- En plads på et godt hold med mange kompetencer
- Muligheden for at udvikle dig både personligt og fagligt
- Ordnede forhold med overenskomst og firmabetalt pension
- Fritvalgsordning
- En super "legeplads" hvor du kan få mulighed for at sætte dit eget præg
Lyder det som noget for dig så kontakt afdelingschef Morten Dahl-Nielsen på tlf. 7366 1800 for yderligere info. Du er også meget velkommen til at lave en aftale om et uforpligtende besøg
Vi ansætter løbende, så vent ikke til fristen udløb med at sende din ansøgning