Afdelingsleder, der med overblik og solid ledelseserfaring kan være omdrejningspunktet for driften på aftenholdet
Coop Logistik er den afgørende brik, når varer skal bestilles, hentes, pakkes og leveres til Coops ca. 900 butikker. Sammen sikrer vi de efterspurgte varer på hylderne billigst muligt – friske og til aftalt tid.
På Coops distributionscenter i Odense er vi ca. 400 kolleger, der arbejder 24/7/5, og vi søger en afdelingsleder, der med et godt driftsoverblik i kombination med solide ledelsesmæssige kompetencer, kan være ansvarlig for produktionen og medarbejderne på aftenholdet. Det er rigtig vigtigt, at du kan se dig selv i et miljø med korte deadlines og hurtige beslutninger.
Det bliver dit ansvar at sikre driftsafviklingen samt overholdelse af afdelingens KPI’er, så alle kan have tillid til, at vi er på rette vej og at vi eksekverer dagens produktion ud til butikkerne. Derudover forventer vi, at du sammen med dine kolleger bidrager til at udvikle arbejdspladsen til et godt sted at være, hvor sikkerhed, trivsel og vores værdier går hånd i hånd.
Du vil indgå i et team på i alt 7 afdelingsledere, som i fællesskab sikrer den daglige produktion og de tværgående forbedringsaktiviteter for centeret.
Arbejdstiden vil være midt eftermiddag til sen aften. Mødetid aftales nærmere
Afdelingsleder til aftenhold
Vi stiller høje krav til dig og dine lederevner. Til gengæld kan du forvente medbestemmelse og medansvar fra første dag. Det er dig, ”der er den” i forhold til eksekveringen af aftenens produktion med fokus på løbende forbedringer og overholdelse af afdelingens KPI’er.
Som afdelingsleder vil du være en succes når du bistår i at have fokus på at levere høj service til Coops butikker og på at nå dine mål gennem motiverende ledelse og medarbejderudvikling.
Du vil være et godt match, hvis du fra tidligere stillinger ved, at du er god til at planlægge og prioritere dine opgaver og evner at stå alene på et aftenhold – naturligvis med den fornødne backup fra din nærmeste leder, men med dig og dine to kolleger i front.
Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring fra samarbejdet med faglige organisationer.
Endelig vil det være optimalt, hvis du har erfaring med procesoptimering og dermed kan bidrage til udviklingen af Odense Distributionscenter.
Din baggrund kan være erhvervet flere steder fra, blandt andet med baggrund i supply chain-, logistik- eller produktionsbranchen. Vi ønsker en kombination af relevant uddannelse og praktisk erfaring.
Længere erfaring med ledelse og aftenarbejde vil blive vægtet højt.
Primære ansvarsområder
- Driftseksekvering
- Overholdelse af afdelingens KPI’er
- Procesoptimering
- Medarbejdertrivsel
- Sikkerheden på arbejdspladsen
- Afholdelse af diverse samtaler
Du motiveres af at:
- gøre en ekstra indsats for at sikre servicen til vores butikker
- resultater skal indfries og deadlines skal nås
- du sikrer trivsel og godt samarbejde med dine medarbejdere
- afdelingens KPI’er nås
- du sikrer løbende udvikling i samarbejde med dit team
Vi tilbyder
- En vigtig rolle i en kompleks og højt automatiseret drift
- Stor indflydelse på procesoptimering og daglig drift
- En organisation med fokus på samarbejde og forbedringer
- Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og ledelsesmæssigt
- Kantineordning, medarbejderrabat, feriehuse og meget andet
Få mere at vide
Du er meget velkommen til at kontakte Driftschef, Nina Kongstad Dahl på e-mail: nina.kongstad.dahl@coop.dk
Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfrist: 22. juni 2026
Tiltrædelse: Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgninger vurderes løbende og der indkaldes ligeledes løbende til interview. Skulle vi finde den rette kandidat før annoncens udløb vil rekrutteringsprocessen afsluttes - vi opfordrer derfor til, at man søger hurtigst muligt.