Jobbeskrivelse
Uddeler, BRF SuperBrugsen Hvalsø
SuperBrugsen, Brugsforening
Annonce slut:  31.08.2026
Jobnummer:  159687

Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed

Bliv uddeler i SuperBrugsen Hvalsø og få en unik mulighed for at:

  • Drive en selvstændig Brugsforening i tæt samspil med en engageret lokal bestyrelse – med reel indflydelse på strategi, retning og udvikling
  • Lede og udvikle en organisation med ca. 69 medarbejdere, hvor trivsel, performance og kundeoplevelser går hånd i hånd
  • Tage et stærkt og synligt ledelsesansvar med frihed til at sætte retning, træffe beslutninger og skabe resultater – både kommercielt og kulturelt
  • Sætte dit præg på butikken og lokalsamfundet gennem initiativer, der skaber vækst, loyalitet og lokal stolthed

 

SuperBrugsen Hvalsø – en stærk butik i en by med fart på

SuperBrugsen Hvalsø er en butik med et stærkt lokalt bagland og en tydelig position i området.

Vi har en særlig stærk ferskvareprofil med en lækker og inspirerende slagter- og delikatesseafdeling, hvor kvalitet og håndværk er i centrum. Her møder kunderne høj faglighed, fristende måltidsløsninger. Dertil kommer frugt- og grøntafdeling med masser af potentiale, spændende vinafdeling samt et solidt nonfood-sortiment.

SuperBrugsen Hvalsø har desuden en vigtig rolle i at pakke varer for Egebjerg Købmandsgård, som leverer dagligvarer til visiterede borgere i Københavnsområdet – en opgave, der stiller krav til struktur, kvalitet og driftssikkerhed.

Hvalsø er en by i vækst med en attraktiv beliggenhed, stigende tilflytning og et aktivt lokalsamfund. Byen byder på et stærkt foreningsliv, gode skoler og en engageret befolkning – og SuperBrugsen spiller en central rolle som samlingspunkt i hverdagen.

 

Bliv drivkraften i SuperBrugsen Hvalsø og lokalsamfundet

Som uddeler bliver du ansat af butikkens bestyrelse, som består af 6 lokale medlemmer med stærk tilknytning til området. Bestyrelsen sætter retning og ambitioner for butikken – og sammen skaber I udvikling, vækst og lokal relevans.

Du bliver butikkens ansigt udadtil og en synlig leder, der formår at skabe relationer – både i butikken og i lokalsamfundet. Du engagerer dig i byens liv og samarbejder aktivt med foreninger, virksomheder og borgere.

 

Et ledelsesansvar med tyngde

Som uddeler har du det fulde forretnings- og ledelsesansvar for butikken. Du sætter retning, skaber resultater og udvikler både mennesker og forretning.

Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:

  • Det samlede drifts- og resultatansvar – herunder budget, indtjening og opfølgning
  • Strategisk salgs- og forretningsudvikling med fokus på vækst og lokal relevans
  • Ledelse og udvikling af ledergruppen og medarbejdere – med klare mål, høj involvering og løbende feedback
  • At skabe en motiverende kultur med høj performance, engagement og ejerskab
  • Sikre en inspirerende, salgsklar butik hver dag – med stærke profilområder og høj standard
  • Tæt og professionelt samarbejde med bestyrelsen

 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som uddeler eller tilsvarende lederrolle i detail
  • Kan dokumentere stærke resultater inden for drift, salg og forretningsudvikling - med fokus på både medarbejdertrivsel, udvikling og talentpipeline
  • Er en tydelig og motiverende leder, der sætter retning og skaber følgeskab
  • Formår at arbejde strategisk og samtidig være tæt på den daglige drift
  • Trives i samarbejdet med en bestyrelse og bidrager aktivt til strategi og budget
  • Er engageret i lokalsamfundet og ser værdien i at være synlig
  • Driver butikkens centrale områder (frugt & grønt, kød, delikatesse og nonfood) til en høj standard

 

Vi tilbyder:

  • En rolle med stor indflydelse og frihed til at forme din egen butik
  • En engageret, ambitiøs og lokalt forankret bestyrelse
  • Gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • Attraktiv lønpakke jf. aftalen mellem BA og DLO
  • Tiltrædelse pr. 1. november 2026

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte:
Salgsrådgiver Lars Rasmussen, tlf. 2443 4376
HR-forretningspartner Kristina Melberg Kumini, tlf. 2129 7600

(Vi afholder dog ferie uge 30-31-32)

Ansøg via "Ansøg nu" senest den 31. august 2026.
Rekrutteringen gennemføres af et ansættelsesudvalg.

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159687
Jobdefinition:  Uddeler
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Brf SB Hvalsø (DK42384119)