Filial uddeler
Brænder du for at skabe resultater og udvikle medarbejdere – så grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at:
- Blive en del af en selvstændig Brugsforening, hvor du skal sætte retning, vision og skabe udvikling i samarbejde med direktøren
- Få ansvaret for en butik med et stærkt team som består af 41 medarbejdere
- Et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer, drive og udvikle både butikken og medarbejdere
- Understøtte det aktive foreningsliv, som vi både støtter økonomisk og hvor vi deltager aktivt.
Super Brugsen Fuglebjerg:
Forventes at blive en del af Skælskør Brugsforening, som består af Superbrugsen Skælskør og Brugsen Bisserup. Der er indkaldt til generalforsamling medio marts i Fuglebjerg brugsforening, hvor der skal besluttes hvorvidt der skal ske en fusion imellem de 2 foreninger.
Bliv drivkraften i SuperBrugsen i Fuglebjerg og lokalsamfundet omkring:
Du engagerer dig og brænder for at skabe gode relationer til byens borgere og det lokale klub- og foreningsliv – både som borgere og potentielle kunder.
Som filial uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Det indebærer f.eks.:
- Budgetter, salgstal og salgsplanlægning for butikken
- Administrative opgaver som ressourceplanlægning og løn
- Sikre gennemførsel af HR-årshjul
- Ansættelse og løbende udvikling af dine medarbejdere ved at sætte klare mål, give feedback mv. tilsikre pipeline
- Sikre at butikken hver dag er dynamisk og fremstår salgsklar
- Konstruktiv sparring med direktøren
Få frihed til at igangsætte lokale tiltag
I SuperBrugsen Fuglebjerg vil vi gerne have en stærk forankring i lokalmiljøet, tilbyde et stærkt købmandskab og en helt særlig kundeoplevelse. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af med et godt koncept i ryggen.
Vi forventer, at:
- Du kommer med erfaring som uddeler/souschef eller butikschef
- Du kan dokumentere gode resultater med ledelse, salgs- og driftsstyring samt forretningsudvikling
- Du formår at sætte klare mål i samarbejdet med dit team – og gå efter dem!
- Du indgår konstruktivt i samarbejdet om strategi og budget med direktøren
- Du driver butikkens vigtigste profilområder: Frugt & grønt, kød, delikatesse til en høj standard
- Der forventes aktiv mødedeltagelse i distriktet samt, BA (Brugsens Arbejdsgiverforening), SBK (SuperBrugsens Kædeforening) og i Coop Amba’s arrangementer
Vi tilbyder:
- Rammer som giver dig mulighed for butiks- og ledelsesmæssige udfoldelser
- En attraktiv lønpakke jævnfør aftalen mellem BA (Brugsens Arbejdsgiver Forening), og DLO (Danmarks leder organisation)
- Tiltrædelses pr. 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Salgsrådgiver Lars Rasmussen, tlf. 2443-4376 eller HR-forretningspartner Kristina Kumini, tlf. 2129-7600
Send din ansøgning via "Ansøg nu"
Vi behandler ansøgninger løbende