Jobbeskrivelse
Souschef, SuperBrugsen Maribo
SuperBrugsen
Annonce slut:  20.08.2025
Jobnummer:  156230

Klar til næste skridt i din lederkarriere?

Bliv Souschef i SuperBrugsen Maribo

Vores nuværende souschef har fået nyt job – og derfor leder vi efter dig, der er klar til at tage over.

Vil du være med til at drive en fed butik med omkring 50 seje kollegaer – lige midt på Lolland, tæt på motorvej, Jysk og fitness? Så læs videre.

Vi har en dynamisk hverdag, masser af samarbejde på tværs, og et stærkt team med høj energi. Nu mangler vi bare en ny stærk nummer 2, der har lyst til at være en vigtig del af vores rejse – og måske har ambitioner om selv at blive uddeler en dag?


Dine opgaver – du kommer ikke til at kede dig:

  • Arbejde med salgstal, budgetter og planlægning på tværs af afdelinger

  • Lægge vagtplaner og sikre, at hverdagen kører smidigt

  • Gøre butikken klar til hverdag og højsæson – og sørge for, at den altid er salgsklar

  • Lede, motivere og udvikle dine kollegaer – og spotte nye talenter

  • Holde teammøder, dele viden og sørge for god kommunikation

  • Være en vigtig del af ledergruppen og tage ansvar

Du har både overblik og gennemslagskraft – og du ved, hvornår det er tid til at tage teten. Du formår at balancere mellem at være med på gulvet og tage ledelsesansvaret, og du kan engagere andre i opgaverne.

Du ved også, at de små, daglige indsatser skal hænge sammen med de langsigtede mål – og at udvikling kræver vedholdenhed og samarbejde.


Hvad får du?

  • En lederrolle med masser af ansvar og muligheder

  • Du bliver stedfortræder for uddeleren – og får ansvar for mange selvstændige beslutninger

  • Gode udviklingsmuligheder gennem Coop – fx kurser, coaching og lederuddannelse

  • En hverdag med både tempo, mennesker og resultater


Hvem er du?

  • Du har en uddannelse som salgsassistent og har erfaring fra dagligvarebranchen

  • Du har prøvet at lede andre før

  • Du har styr på tal, regnskab og nøgletal

  • Du er en teamplayer og kan samtidig tage ansvar og gå forrest

  • Du er god til at planlægge og til at sætte de rigtige ting i gang på det rigtige tidspunkt

  • Du har blik for både nu og næste skridt


Lyder det som noget for dig?

Så ring eller skriv gerne til Uddeler Jacob Bergquist
4085 9286 / jacob.bergquist@superbrugsen.dk

Vi holder samtaler løbende – så send din ansøgning hurtigst muligt via ”Ansøg nu”.

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  156230
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)