Jobbeskrivelse
Souschef, SuperBrugsen, Nr.Alslev
SuperBrugsen
Annonce slut:  17.10.2025
Jobnummer:  156824

Souschef til SuperBrugsen Nr. Alslev – tag førertrøjen på og gør en forskel

Vil du være med til at drive og udvikle en butik i vækst? Har du leder- og købmandskab i blodet, og trives du, når du arbejder med både mennesker, tal og teknologi – så er det måske dig, vi leder efter!

I SuperBrugsen Nr. Alslev bliver du en del af en butik med +30 engagerede kolleger. Vi har netop fået ny uddeler, og hele lederholdet er under opbygning, fordi flere er rykket videre til nye udfordringer i Coop. Det betyder, at du træder ind på et hold med masser af energi, lyst til at udvikle sig og plads til at sætte dit præg på tingene.

Dine opgaver

Som souschef er du en central spiller i lederteamet – du driver butikken fremad sammen med uddeleren og sikrer, at hverdagen fungerer. Dine opgaver spænder bredt, bl.a.:

  • Lede, motivere og udvikle medarbejderne i dagligdagen – spotte og løfte talenter

  • Sikre en salgsklar butik hver dag, med fokus på rytmer, rutiner og bemandingsplaner

  • Arbejde med budgetter, nøgletal og salgsplanlægning på tværs af afdelinger

  • Afholde møder, sikre vidensdeling og skabe inddragelse

  • Træde i karakter som stedfortræder og tage ansvar, når der skal træffes beslutninger

Hvem er du?

Du er en ledertype, der ved, hvornår du skal gå forrest – og hvornår du skal give plads til, at andre tager stafetten. Du har overblikket til at balancere mellem det praktiske og det ledelsesmæssige, og du evner at inddrage og uddelegere, så alle medarbejdere oplever en meningsfuld hverdag.

Vi forestiller os, at du:

  • Som minimum er uddannet salgsassistent

  • Har ledererfaring fra detail- eller dagligvarebranchen

  • Har flair for nøgletal, regnskab og planlægning

  • Er en teamplayer med ambitioner og energi

Din udvikling

Hos os får du en karrierestilling, hvor du bliver klædt på til at tage endnu større lederansvar. Du kommer til at prøve kræfter med alt fra daglig drift til strategiske beslutninger – og du får både uddannelse, coaching og sparring med i pakken.

Mere end bare varer på hylderne

I SuperBrugsen handler det ikke kun om at sælge dagligvarer. Vi vil gøre hverdagen lettere, sundere og mere bæredygtig for vores kunder – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er vi altid i gang med nye initiativer, og her får du en nøglerolle. Du bliver ambassadør for alt fra dyrevelfærd og bæredygtig emballage til nemme måltider og lokal forankring.


Vil du være med til at bygge et stærkt lederteam op og samtidig udvikle dig selv som leder?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Er du nysgerrig så kontakt endelig Uddeler Michael Edlund Jensen:

Mobil: 6016 0531

Email: michael.edlund.jensen@kvickly.dk

 

Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne din ansøgning snarest via "Ansøg nu".

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  156824
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)