Vi søger en dygtig slagtermester til vores team her i Kvickly Næstved
Vi har sendt vores slagtermester videre internt i kæden og søger nu hans erstatning til et varehus som er i virkelig god udvikling, også på slagter/delikatesseområdet. Selve butikken består af knapt 95 kompetente ansatte som hver knokler for at gøre en forskel for vores stadig stigende kunde grundlag. Vi er beliggende på Kvægtorvet midt i Næstved midtby og er dermed den lokale Kvickly for mange kunder.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø i en varehuskæde, hvor varekvalitet sættes i højsædet
- Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer med en fleksibel lønpakke
- Professionelle og gode arbejdsforhold
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Intensive uddannelsesprogrammer
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver
Du får ansvaret for at pleje, profilere & udvikle slagter & delikatesseafdelingen således vi konstant er byens foretrukne på bla. kød, convinience & mad ud af huset og samtidig når vores profil og driftsmål. Du trives i et travlt team, bestående af 12 ansatte (faste+deltids) og sikrer gennem din motiverende og faglige ledelse, at kunderne altid møder den bedste kvalitet af friske og præsentable varer samt den bedste kundeservice. Du vil have disse hovedopgaver. Det er vigtigt at man er teamplayer og hjælper der hvor det er påkrævet om det er slagter eller delikatesse. Det er et samlet hold.
- Ansvar for produktion, salg, indtjening, løn og arbejdsplaner i slagter & delikatesseafdelingen
- Ansvar for at afdelingen lever op til de gældende hygiejnekrav
- Salgsklar butik hver dag
- Personaleledelse og -udvikling
- Deltage i varehusets ledergruppe
- Rytmer og rutiner
Vi forventer, at du:
- har erfaring fra et lignende job som slagtermester/produktionsleder/mestersvend og har ambitioner om at videreudvikle dit håndværk i en stor og professionel varehuskæde
- kan inspirere og motivere andre til en god indsats
- tager ansvar og går forrest for at nå de fælles mål
- er en udadvendt person med lyst til at samarbejde, som trives i et travlt og humørfyldt butiksmiljø
- er nytænkende og har lysten til at sælge mange varer
- har viljen til succes og vil være en del af holdet, der skal drive varehuset mod nye højder
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Varehuschef Per Kristiansen på tlf.27798050 eller per.kristiansen@kvickly.dk
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 28/12 2025
Ansøgninger vil blive behandlet løbende