Jobbeskrivelse
Salgsassistent, Brugsen Lejre
Brugsen
Annonce slut:  07.07.2026
Jobnummer:  159533

Brugsen Lejre Søger en Kassemedarbejder på 37 timer

Brugsen Lejre er områdets lokale dagligvarebutik.

Vi er ca. 25 engagerede kolleger i alle aldre, som alle ser frem til at byde dig velkommen.

 

Om jobbet

I tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere sikrer du, at butikken altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar. Du er med til at klargøre butikken til forskellige sæsoner, som f.eks. jul, påske, mv. Alle medarbejdere bidrager til at sætte kunden i fokus og yde en helt særlig kundeservice. Vi sætter trivsel højt, og ønsker os en kollega, som er i besiddelse af humor og en positiv indstilling.

 

De daglige opgaver består af:

  • Kundebetjening
  • Vareopfyldning
  • Modtage og udlever pakker (GSL, PostNord og DAO)
  • Bestilling af varer
  • Klargøring af butikken til avis- / sæsonstart

Vi tilbyder:

  • En afvekslende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens
  • Gode kolleger som sætter samarbejde og trivsel højt
  • Udviklingsmuligheder via Coops omfattende uddannelsesprogram
  • Medarbejderbonusordning
  • Mulighed for at leje ferieboliger i såvel DK som i udlandet til attraktive priser via Coop Ferie.

 

Om dig

Vi forventer, at du motiveres af kundeservice og dagligvarer. Det er vigtigt, at du er udadvendt, synlig og imødekommende overfor kunderne. Du har interesse i købmandskabet og nysgerrig efter at lære endnu mere om salg og indtjening. Du evner at planlægge og prioritere de daglige opgaver, som du udfører effektivt. Du tager ansvar for opgaverne og følger dem i mål.

Vi søger en ny kollega til kasseområdet på 37 timer, som har lyst til at være med til at drive butikken og yde den bedste kundeservice overfor vores kunder.

Du skal være indstillet på weekendevagter. 

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Uddeler Michelle Pedersen på telefon 46424249 – eller kig forbi butikken til en snak.

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 07-07-2026

 

I Brugsen er vi tættere på kunderne

I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159533
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)