Jobbeskrivelse
Salgsassistent, Brugsen Kirke Stillinge
Brugsen
Annonce slut:  14.06.2026
Jobnummer:  159310

Brugsen Kirke Stillinge

Brugsen er områdets lokale dagligvarebutik. Vi er en sund Brugsforening i en rigtig god udvikling, butikken er nyrenoveret og har et salgs areal på ca. 600 m2. Vi har alle servicefunktioner såsom: Tips og lotto, bake off, Fast food, pakkeudlevering, OK benzin anlæg og vaskehal. Vi ligger som den eneste dagligvarebutik i byen men et stort opland og med et stort sommerhuskvarter 3 km væk, hvilket betyder butikken har en noget større omsætning om sommeren. Kirke Stillinge er en lille hyggelig by 8 km. fra slagelse og med ca. 650 indbyggere i selve byen, og der er skole til 9 klasse, og der går busser til og fra slagelse.

Vi er ca. 20 engagerede kolleger i alle aldre, som alle ser frem til at byde dig velkommen.

 

Om jobbet

 

Vi søger en dygtig, stabil og fleksibel salgsassistendt til at indgå i vores team på i alt 6 fuldtidsansatte. du får egne områder i butikken udfra din kunnun, ligesom også kassearbejde m.m. vil være en del af dine normale opgaver.

I tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere sikrer du, at butikken altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar. Du er med til at klargøre butikken til forskellige sæsoner, som f.eks. jul, påske, mv. Alle medarbejdere bidrager til at sætte kunden i fokus og yde en helt særlig kundeservice. Vi sætter trivsel højt, og ønsker os en kollega, som er i besiddelse af humor og en positiv indstilling. både deltid og/eller fuld tid kan være en muligehed.

 

De daglige opgaver består af:

 

  • Kundebetjening
  • Vareopfyldning
  • Klargøring af butikken til avis- / sæsonstart
  • Gennemførsel af åbne- og lukkerutiner

 

Stillingen indebærer, at du selvstændigt er ansvarlig for lukning af butikken 1 gange om ugen.

 

 

Vi tilbyder:

 

  • Optil 37 timer om ugen
  • En afvekslende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens
  • Fri hver anden Weekend (arbejde hver anden lørdag)
  • Gode kolleger som sætter samarbejde og trivsel højt
  • Udviklingsmuligheder via Coops omfattende uddannelsesprogram
  • Medarbejderbonusordning
  • Mulighed for at leje ferieboliger i såvel DK som i udlandet til attraktive priser via Coop Ferie.

 

Om dig

 

Vi forventer, at du motiveres af kundeservice og dagligvarer. Det er vigtigt, at du er udadvendt, synlig og imødekommende overfor kunderne. Du har interesse i købmandskabet og nysgerrig efter at lære endnu mere om salg og indtjening. Du evner at planlægge og prioritere de daglige opgaver, som du udfører effektivt. Du tager ansvar for opgaverne og følger dem i mål.

 

Vil du vide mere?

 

Du er velkommen til at kontakte Uddeler Esben Bruun-Schmidt på telefon 58547015 – eller kig forbi butikken til en snak.

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 14. juni 2026 (vi vil løbende kalde til samtale)

 

 

I Brugsen er vi tættere på kunderne

I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159310
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)