Reparatør Coop Logistik, Brøndby
Bliv en nøglespiller i driften
Vil du arbejde et sted, hvor din indsats gør en reel forskel – hver dag?
Er du teknisk stærk og trives med ansvar, variation og en hverdag i bevægelse? Så er det dig, vi leder efter!
Hos Coop Logistik i Brøndby er vi midt i en spændende udvikling med nye teknologier, flere opgaver og høj aktivitet døgnet rundt. Vi er ca. 350 kolleger, som sammen får logistikken til at spille – og nu mangler vi dig på holdet i vores vedligeholdelsesafdeling på vores kølede distributionscenter, hvor temperaturen er i mellem 4 til 22 grader.
Din hverdag hos os:
Som reparatør bliver du en central del af driften. Du er med til at sikre, at vores kørende materiel, udstyr og anlæg altid kører optimalt – og dermed at hele logistikflowet fungerer.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Vedligehold og reparation af trucks, ekspeditionsvogne og andet kørende materiel
- Arbejde med maskinanlæg og teknisk udstyr
- Fejlfinding og håndtering af akutte driftsstop
- Forebyggende vedligehold og optimering af processer
- Sparring og samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger
- Eftersyn på køleanlæg
Du får en hverdag med stor selvstændighed – men også et tæt samarbejde i et lille, stærkt team på i alt 4 personer inklusive dig.
Arbejdstiden er daghold mandag–fredag (typisk kl. 07.00–17.00), og efter oplæring indgår du i en 24/7 tilkaldevagt.
Hvem er du?
Du har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til både drift og udvikling.
Vi forestiller os, at du:
- Har en håndværksmæssig baggrund – fx mekaniker, smed, automatiktekniker eller lignende
- Arbejder struktureret og trives med både planlagte opgaver og akutte udfordringer
- Er kvalitets- og sikkerhedsbevidst
- Er samarbejdsorienteret og kommunikerer positivt
- Er stabil og tager ejerskab for dine opgaver
Hvorfor vælge os?
Hos os får du:
- En vigtig rolle i en kritisk funktion med stor synlighed
- En varieret hverdag med både teknik, ansvar og samarbejde
- Et stærkt team med høj faglighed og godt sammenhold
- Mulighed for at præge både arbejdsopgaver og forbedringer
- En arbejdsplads i udvikling, hvor din indsats gør en forskel
Vil du vide mere?
Kontakt gerne HR-forretningspartner Thomas Poulsen på tlf. 51 59 33 35 eller vedligeholdelseschef Steen Thomsen på tlf. 51 59 36 78.
Søg jobbet
Send din ansøgning via “Søg job” senest fredag d. 18. september 2026
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.