Jobbeskrivelse
Delikatesseleder, SuperBrugsen Hornbæk
Brugsen
Annonce slut:  10.05.2026
Jobnummer:  158852

SuperBrugsen Hornbæk

Du bliver en del af en butik med i alt 80 medarbejdere. Vi er en afdeling i rivende udvikling og ønsker at tilføje nye kompetencer til vores delikatesse derfor søger vi lige netop dig. vi en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at hjælpe vores mange kunder.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø i en butikskæde, hvor varekvalitet sættes i højsædet
  • Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
  • Løn efter kvalifikationer med en god lønpakke
  • Professionelle og gode arbejdsforhold, hvor du selv er med til at forme din hverdag og får frie rammer til udfoldelse af talent
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
  • Intensive uddannelsesprogrammer
  • Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser

 

Opgaver:

  • Daglig produktion og kundebetjening i afdelingen
  • Salgsklar og inspirerende butik med høj standard, hver dag
  • Basis på plads, herunder priser, datovarer, avis-klar mm.
  • Disponering, rengøring og egenkontrol
  • Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen
  • Indgå i slagterteamet, som udover dig, består af 6 medarbejdere + unge menesker om aftenen og Weekenden 

 

Vi forventer, at du:

  • har en baggrund, der relaterer til fødevareproduktion
  • kan tænke ud af boksen og sikre en inspirerende afdeling, så kunderne altid får det bedste udvalg
  • kan planlægge og gå forrest i den daglige drift
  • er en udadvendt person med interesse i at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
  • har viljen til udvikling og vil være en del af holdet, der skal drive varehuset mod nye højder

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Slagtermester Henrik Link på tlf. 27449014

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 10/5-2026

 

I Brugsen er vi tættere på kunderne

I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158852
Jobdefinition:  Delikatesse
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Gilleleje Brugsforening (DK17510614)