Kvickly Næstved
Vores delikatesseleder har søgt videre i karrieren indenfor Kvickly kæden og derfor søger vi en ny dygtig delikatesseleder. Vores delikatesse er i rivende udvikling og performer rigtig flot med stigende omsætning og et stort mad ud af huset marked. Selve afdelingen består af 12 medarbejdere, faste + service, og samlet i butikken er vi 92 ansatte. Vi er en travl butik i rigtig udvikling med en masse dygtige medarbejdere, som alle hver dag gør deres ypperste for at hjælpe vores mange kunder og give dem en god oplevelse. Her i blandt også i delikatessen som er et af vores fyrtårne og en afdeling i god udvikling men stadig med masser af potentiale.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende job i et motiverende arbejdsmiljø i en varehuskæde, hvor varekvalitet sættes i højsædet
- Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer med fleksibel lønpakke
- Fleksible og gode arbejdsforhold, hvor du selv sætter dit præg på din hverdag og får frie rammer til at udfolde dit talent
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Intensive uddannelsesprogrammer
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver:
- Daglig produktion og kundebetjening i afdelingen
- Salgsklar og inspirerende butik med høj standard, hver dag
- Basis på plads, herunder priser, datovarer, avis-klar mm.
- Ansvarlig for disponering, rengøring og egenkontrol
- Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen
- Opfølgning på KPI samt planlægning af arbejdsplaner
- Eksekvering på sæsoner, højtider osv.
- Indgå i samarbejde med slagtermester omkring retningen og prioriteterne i afdelingen
Vi forventer, at du:
- har erfaring med at arbejde i en delikatesse, herunder produktion af bla. sandwich, smørrebrød, mad us af huset osv.
- kan tænke ud af boksen og sikre en inspirerende afdeling, så kunderne altid får det bedste udvalg
- kan planlægge og gå forrest i den daglige drift
- er en udadvendt person med lyst til at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
- har viljen til succes og vil være en del af holdet, der skal drive varehuset mod nye højder
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Slagtermester Niklas Thomsen på tlf. 55707100
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 27/1-2026