Butikschef til SuperBrugsen Lendemark
Vil du stå i spidsen for en af Møns mest markante og veldrevne dagligvarebutikker?
Tag chancen – og få en unik mulighed for at:
- Drive en selvstændig Brugsforening, hvor du sammen med en engageret direktør udvikler butikken og lokalområdet
- Få det fulde ansvar for en butik med mange dedikerede medarbejdere, hvor vi prioriterer tæt og lokal kundekontakt, købmandskab og stærke resultater
- Træde ind i et lederjob med stor frihed til at skabe, udvikle og sætte dit præg på de lokale initiativer
Om SuperBrugsen Lendemark
SuperBrugsen Lendemark er en del af Lendemark Brugsforening, som driver flere butikker på Møn. Butikken er et naturligt samlingspunkt for både lokale og besøgende – og vi brænder for service, kvalitet og en stærk tilstedeværelse i lokalsamfundet.
- 2350 kvm salgsareal – masser af plads til gode ideer
- Eget bageri, café, betjent slagter, deli & fisk samt apotek
- En butik med markant lokal betydning og stolte traditioner
- En aktiv forening, hvor samarbejde og lokal opbakning er en del af kulturen
Her får du et højt aktivitetsniveau, stærke fagligheder i afdelingerne og en ledergruppe bestående af:
Butikschef, slagtermester, bagermester og direktør.
Bliv drivkraften i SuperBrugsen Lendemark og på Møn
Du skal trives med at være både synlig, tilgængelig og engageret blandt kunder, foreninger og lokallivet omkring Lendemark. Relationer betyder noget her – og du bliver et naturligt omdrejningspunkt.
Dit ansvar bliver bl.a.:
Helhedsansvar for butikkens drift
- Budgetter, salgstal og salgsplanlægning
- Ressourceplanlægning, lønadministration og generel butiksdrift
- Ansættelse, træning og udvikling af medarbejdere
- En dagligdag hvor butikken fremstår indbydende, inspirerende og salgsklar
- Gennemførsel af koncepter, kæderutiner og høj butiksstandard
Fokus på medarbejdere, trivsel og kultur
- Høj kunde- og personaletrivsel
- Tæt samarbejde i ledergruppen
- Sætte tydelige mål og følge dem helt i mål
Købmandskab & lokalt engagement
- Sikre lønsomhed og stærkt købmandskab
- Have lyst til at udvikle nye idéer og lokale initiativer
- Være afsender på butikkens SoMe-indsats
Hvem er du?
Vi forventer, at du:
- Har erfaring som uddeler/butikschef
- Kan dokumentere stærke resultater med ledelse, drift og forretningsforståelse
- Arbejder målrettet, struktureret og kan motivere dine medarbejdere
- Evner at balancere økonomi, købmandskab og den gode kundeoplevelse
- Trives i et tæt samarbejde med direktøren om strategi, mål og budgetter
- Har lyst til at være synlig og aktiv i lokalmiljøet
Vi tilbyder dig:
- En butik med stort potentiale og masser af plads til udvikling
- Et stærkt team
- Et job med stor frihed og mulighed for at sætte retning
- En attraktiv lønpakke
- Tiltrædelse: Gerne 1. maj 2026 – men vi venter selvfølgelig på den rette kandidat
Vil du høre mere?
Kontakt:
Direktør Anders Madsen, tlf. 4211-9269
eller
HR-forretningspartner Kristina Melberg Kumini, tlf. 2129-7600
Ansøgning
Send din ansøgning via ”Ansøg nu”
Vi behandler ansøgninger løbende