Afdelingsleder til dagholdet på Coop Distributionscenter Brøndby
Sæt retningen for 40 medarbejdere og vær med til at sikre varer til mere end 900 Coop-butikker
Er du en synlig leder, der trives med ansvar, højt tempo og en hverdag, hvor dine beslutninger gør en mærkbar forskel? Motiveres du af at skabe resultater gennem mennesker og samtidig udvikle både drift og medarbejdere?
Så kan dette være din næste lederudfordring.
Hos Coop Logistik er vi den motor, der får vareflowet til at fungere. Hver dag sørger vi for, at varer når sikkert og effektivt frem til Coops mere end 900 butikker. På Distributionscenter Brøndby er vi ca. 350 kolleger, som arbejder døgnet rundt for at levere høj kvalitet og stærke resultater.
Nu søger vi en afdelingsleder til dagholdet, der kan tage ansvar for en af vores vigtigste driftsfunktioner og stå i spidsen for et team på cirka 40 medarbejdere.
En lederrolle med stort ansvar og reel indflydelse
Som afdelingsleder bliver du ansvarlig for den daglige drift, produktionens performance og udviklingen af dine medarbejdere. Du bliver en del af et stærkt lederteam med tre afdelingsledere, som sammen sikrer, at driften spiller, og at vi løbende udvikler vores processer.
Du får stor frihed til at træffe beslutninger og sætte dit præg på både resultater, arbejdsmiljø og udvikling. Til gengæld forventer vi, at du tager ejerskab, går forrest og skaber følgeskab.
Dine vigtigste ansvarsområder
- Sikre effektiv gennemførelse af dagens produktion
- Levere på afdelingens KPI'er og driftsmål
- Motivere, udvikle og skabe trivsel blandt medarbejderne
- Drive forbedringer og optimere processer
- Sikre et sikkert arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og sikkerhed
Hvem er du?
Du er først og fremmest en stærk leder, der skaber resultater gennem andre mennesker. Du er tydelig i din kommunikation, handlekraftig i dine beslutninger og nærværende i din ledelsesstil.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med personaleledelse, gerne af større medarbejdergrupper
- Trives i et driftsmiljø med højt tempo og mange interessenter
- Har fokus på både resultater og mennesker
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket under pres
- Gerne har erfaring fra logistik, produktion eller supply chain
Erfaring med samarbejde med faglige organisationer og procesoptimering vil være en klar fordel.
Derfor skal du vælge Coop
Hos os får du en central lederrolle i en af Danmarks største logistikorganisationer. Du bliver en del af en arbejdsplads med stærke fællesskaber, høj faglighed og gode muligheder for at udvikle dig som leder.
Du får mulighed for at gøre en reel forskel hver eneste dag for både medarbejdere, kolleger og butikkerne, der er afhængige af, at vi lykkes.
Dagholdets arbejdstid er kl. 06.30-17.00.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl. 09.00-17.00. Der må påregnes weekendarbejde efter en fast turnusordning, hvor du arbejder hver 6. weekend.
Få mere at vide
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Kim Larsen eller
HR-Forretningspartner Thomas Poulsen.
Ansøgningsfrist: 16. november 2026. Ansøgninger vurderes løbende, og der indkaldes ligeledes løbende til interview. Skulle vi finde den rette kandidat før fristens udløb, vil annoncen blive taget ned. Vi opfordrer derfor til, at du søger hurtigt.