Jobbeskrivelse
Afdelingsleder, Frugt & Grønt, SuperBrugsen Asnæs
SuperBrugsen
Annonce slut:  19.09.2025
Jobnummer:  156481

Afdelingsleder, Frugt & Grønt SuperBrugsen Asnæs 

Drømmer du om, at arbejde indenfor en af de vigtigste profilområder i SuperBrugsen Asnæs, så har vi muligvis jobbet til dig. Superbrugsen Asnæs er en del af Asnæs - og Omegns Brugsforening, huser ca. 120 dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere og er beliggende i det naturskønne Odsherred. Vi er en butik i konstant udvikling med fokus på nytænkning, kvalitet og inspiration og vores mål er, at vi bliver valgt til som kundernes foretrukne indkøbssted - ikke mindst på baggrund af en altid aktuel, indbydende og sæsonorienteret Frugt & Grønt afdeling. 

Som ansvarlig for Frugt & Grønt har du det store overblik og samtidig blik for detaljen, når du skal forkæle kunderne med en afdeling, der altid står så frisk og lækker som muligt. Du ved, at fællesskab og samarbejde er vejen frem, og det er vigtigt for dig at dele ud af al din viden og bidrage til et loyalt og tillidsfuldt arbejdsmiljø.

 

Frist og inspirér dine kunder hver dag

Du står for det daglige ansvar i afdelingen, hvor du skaber fremdrift og gode salgsresultater. Du er uddannet salgsassistent - gerne med faglig erfaring med Frugt & Grønt og er vant til at levere en salgsklar afdeling. Der udover prioriterer vi, at du:

  • Koordinerer og udvikler afdelingens salg og indtjening
  • Altid tilbyder en fristende, inspirerende og indbydende afdeling
  • Er på forkant med sæsonens fristelser
  • Har ansvaret for, at dine varer altid er 100 % i orden
  • Viser vejen i forhold til at give kunderne den bedste service og rådgivning

 

Din person og din faglige stolthed er vigtig

I det daglig drives du af at tage ansvar og gå forrest med højt humør og gå-på-mod, så både du og afdelingen har vækst.

  • Du er entusiastisk og ansvarlig for din afdeling med en empatisk og coachende tilgang til de medarbejder, du har omkring dig
  • Du er positiv, resultatorienteret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Du stiller krav og tager ansvar i forhold til at udvikle dig selv og afdelingen

 

Hvad din værktøjskasse også er fuld af

Som leder i Frugt & Grønt skal du kunne motivere til en høj aktivitet og performance. Det er også din opgave, at:

  • Være ansvarlig for kontrol af LOT-numre og varekvalitet
  • Nå budgetter og målsætninger
  • Planlægge, følge op og samarbejde på tværs af afdelinger

Som en del af SuperBrugsen skal du brænde for at gøre hverdagen mere farverig, nemmere og mere økologisk og bæredygtig. Med SuperBrugsens solide lokale forankring skal du også være med til sikre, at butikken lever op til de værdier og den ånd, vi er kendt for. Desuden er dine arbejdsforhold gode og fleksible, og du får glæde af personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser.

 

Vil du med på holdet og høre med om jobbet

Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Direktør, Brian Johansen, mobil 20559222 eller på e-mail brian.johansen.brf@coop.dk. eller send din ansøgning via "Søg job".

 

 Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Tiltrædelse 1. oktober 2025.

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  156481
Jobdefinition:  Afdelingsleder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Asnæs & Omegns Brugsforen (DK69841414)