Er du klar til at gå forrest hos Danmarks største nærbutikskæde, så få en unik mulighed for at:
- være med til at lede en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
- få en tæt relation til dine kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
- udvikle dig som leder og samtidig få mange karrieremuligheder i Coop
- blive leder i Brugsen, hvor der rum til at udvikle dig som leder og menneske
Brugsen Glyngøre
Glyngøre er en by på Salling med cirka 1.395 indbyggere, beliggende ved Limfjorden,12 km syd for Nykøbing Mors og 26 km nordvest for Skive. Byen hører til Skive kommune og ligger i Region Midtjylland.
Byen er i god udvikling, med kommende spændene havneudvidelse incl. et maritimcenter. Byen har folkeskole, som går fra 0-6 klasse. Der er et meget aktivt foreningsliv i Glyngøre.
Brugsen ligger midt i centrum, og har på grund af sin placering og sit aktivitetsniveau stor betydning for handelslivet i Glyngøre.
Butikken er på cirka 900 m2. og har eget OK anlæg.
Ambitioner om at udvikle dit personlige lederskab?
Som Salgsleder i Brugsen Glyngøre har du drift ansvar for dine afdelinger og er du samtidig uddelerens og souschefens sparringspartner og du er med i alle de driftsmæssige beslutninger i butikken. Du går forrest med masser af energi, godt humør og tør vise de øvrige medarbejdere vejen. Du får dermed erfaring med alle ledelsesmæssige opgaver, hvilket betyder at du:
- Tænker salg, salg og salg og tør udfordre resten af butikken til det samme
- tager ejerskab og forpligter dig engageret i forhold til at nå de givne budget- og omsætningsmål i egne afdelinger
- har medansvar for den praktiske ledelse i butikken
- medansvarlig for hele butikken altid fremstår sæsonaktuel
- udvikler og præger egne afdelinger ift. sortiment og salgsdynamik
Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandsskab og være med til at præge sortimentet samt bringe lokale varer ind.
Vær med til at styrke lokalsamfundet
I Brugsen spiller vi en aktiv rolle lokalsamfundet. I samarbejde med de øvrige medarbejdere skaber du aktiviteter i byen og lader butikken danne ramme for f.eks. fastelavnsfest, vinsmagninger, efterårsfester mm.
Købmand til fingerspidserne
- Du er uddannet som f.eks salgsassistent
- Du har mindst 3 års praktisk butikserfaring fra detailhandlen
- Du har god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du nærværende og kan lide at tale med mennesker. Som leder er du dialogbaseret, og kan skabe resultater, både på kort og langt sigt. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil, men evner også at indrette hverdagen i butikken, så du kan træde i baggrunden og lade dine medarbejdere udfolde sig. Vigtigst af alt, klæder du dine medarbejdere på, så de kan vokse og i fællesskab sikrer i hinandens motivation gennem jeres fælles passion for det, i laver.
Vil du vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Søren Kristensen på telefon 9773 1211– eller kig forbi butikken til en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 18. Juli 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og vil derfor tage kandidater til samtale i løbet af processen. Når den rette kandidat er fundet, vil stillingen derfor blive lukket.