Jobbeskrivelse
Salgselev, SuperBrugsen Hadsund
SuperBrugsen
Annonce slut:  05.04.2026
Jobnummer:  158400

Vi søger lige nu en engageret salgselev, som har lyst til at blive en del af teamet i SuperBrugsen Hadsund – en af Coops allerlækkerste butikker.

Hos os bliver du en del af et fantastisk team, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Vi sørger for, at du får den rette oplæring og støtte, så du kommer godt igennem din elev-uddannelse og udvikler dig både fagligt og personligt.

Lyder det som noget for dig? Så er det nu, du skal slå til!

 

Er du SuperBrugsens næste salgselev superstar?

 

Vil du have løn for at lære en masse om butik og salg og få venner for livet?

Nu har du mulighed for at blande praktisk arbejde med korte, fede skolehold i en 2-årig elevperiode.

 

Lær alt om at arbejde i butik

Som salgselev arbejder du fuldtid i SuperBrugsen Hadsund. I butikken kommer du til at prøve det hele – lige fra at tale med kunder, når du sidder ved kassen, til at fylde varer op og til at arbejde på lageret.

Hurtigt bliver du en del af et super sammenhold, hvor vi sørger for, at du bliver godt klædt på til at hjælpe vores kunder og inden du har set dig om, har kunderne lært dig og dit gode humør at kende.

 

Knyt nye venskaber på udfordrende skoleophold

I løbet af uddannelsen er du på 8 korte skoleophold af 1 uges varighed sammen med en masse andre elever. Vi sørger for det hele. Det er et godt break fra dit job i butikken.

Her begynder brikkerne at falde på plads – og pludselig giver det mening, hvorfor I gør, som I gør i butikken.

Der er også en masse fælles aktiviteter, der gør det let for dig at få nye venner på tværs af butikker.

 

Er jeg mon jeres næste supersælger?

I SuperBrugsen møder du topprofessionelle, dygtige fagfolk, som står klar til at lære fra sig. Derfor er det vigtigt, at du er åben og har lyst til at lære om at vejlede vores kunder på den bedste måde.

En positiv indstilling, som smitter af på både kunder og kollegaer, er dit første skridt på vej mod at blive supersælger.

Desuden har du:

 

  • bestået HG, EUD grundforløb, EUX eller HHX. Du kan også have en STX/HF/HTX, gerne suppleret med 5 ugers EUS
  • forståelse for at sælge og lysten til at blive en dygtig sælger

 

Har du, hvad der skal til?

For mere information er du velkommen til at ringe til Martin Lynggaard (9857 3300 tast 3)  eller Per Vase Jensen  (4211 7237)

Eller kig en forbi butikken og hilse på

 

Du sender din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 5. april 2026

 

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158400
Jobdefinition:  Elev
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Nordjylland
Virksomhed:  Brf SB Hadsund (DK60547416)