Jobbeskrivelse
Salgsassistent (Barselsvikar), Brugsen Overlade
Brugsen
Annonce slut:  11.07.2025
Jobnummer:  155829

Brugsen Overlade

Brugsen er områdets lokale dagligvarebutik.

Overlade er en by med 469 indbyggere, beliggende ca. 12 km. nord for Farsø og 16 km syd for Løgstør. Byen ligger i Vesthimmerlands kommune og hører til region nordjylland. Byen har friskole med vuggestue, børnehave og SFO samt et meget aktivt foreningsliv. Brugsen Overlade har et godt opland med mange sommerhuse og campingplads. Butikken har OK anlæg.

Butikken har i foråret taget et nybygget lager i brug. 

Vi er ca. 15 engagerede kolleger i alle aldre, som glæder os til at byde dig velkommen.

Om jobbet

I tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere sikrer du, at butikken altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar. Du er med til at klargøre butikken til forskellige sæsoner, som f.eks. jul, påske, mv. Alle medarbejdere bidrager til at sætte kunden i fokus og yde en helt særlig kundeservice. Vi sætter trivsel højt, og ønsker os en kollega, som er i besiddelse af humor og en positiv indstilling.

De daglige opgaver består af:

 

  • Kundebetjening
  • Vareopfyldning
  • Bestilling af varer via relex c cloud, fiori mm.
  • Klargøring af butikken til avis- / sæsonstart
  • Gennemførsel af åbne- og lukkerutiner

 

 

Vi tilbyder:

  • Ansættelse frem til 28/2-26
  • En afvekslende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens
  • Gode kolleger som sætter samarbejde og trivsel højt
  • Udviklingsmuligheder via Coops omfattende uddannelsesprogram
  • Medarbejderbonusordning
  • Mulighed for at leje ferieboliger i såvel DK som i udlandet til attraktive priser via Coop Ferie.

 

Om dig

Du er uddannet salgsassistent og brænder for salg af dagligvarer og kundeservice. Det er vigtigt, at du er udadvendt, synlig og imødekommende overfor kunderne. Du har interesse i købmandskabet og nysgerrig efter at lære endnu mere om salg og indtjening. Du evner at planlægge og prioritere de daglige opgaver, som du udfører selvstændigt og effektivt. Du tager initiativ og ansvar for opgaverne og følger dem helt i mål.

Jobbet er et tidsbegrænset barsels vikariat, men for rette vedkommende kan der være mulighed for efterfølgende fastansættelse.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Uddeler Sanne Ørndrup på telefon 98678012 / 61337618 – eller kig forbi butikken til en snak.

Send din ansøgning via "Ansøg nu" hurtigst muligt, og senest den 11. Juli 2025

 

 

I Brugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

I Brugsen er vi tættere på kunderne
Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv-vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  155829
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Nordjylland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)