Funktionsleder for Frugt & Grønt, SuperBrugsen Løkken
Er du vild med Frugt & Grønt, ledelse, indflydelse og et kæmpestort ansvar?
Hvis ja, så skulle du overveje at blive leder af Frugt & Grønt i Nordjyllands største SuperBrugsen. Så kan du nemlig få ansvaret for en moderne og populær afdeling, som vores kunder altid har store forventninger til. Du vil få lederansvar for flere medarbejdere og driftsansvar for én butikkens vigtigste afdelinger.
Som leder har du det store overblik og samtidig blik for detaljen, når du skal forkæle kunderne med en afdeling, der altid står så frisk og lækker som muligt. Du ved, at fællesskab og samarbejde er vejen frem, og det er vigtigt for dig at sikre et trygt og motiverende arbejdsmiljø med høj trivsel.
Udover at være funktionsleder for Frugt & Grønt, så vil du også indgå i butikkens salgsledergruppe. Her deltager du på lige fod sammen med dine 9 andre leder kollegaer. Gruppens formål er at sikre en høj trivsel for medarbejderne på tværs af hele huset, planlægge og eksekvere slagsstrategier.
Frist og inspirér dine kunder hver dag
Du står for den daglige ledelse, hvor du skaber fremdrift og gode salgsresultater sammen med dine medarbejdere og kolleger. Du er uddannet salgsassistent med faglig erfaring med Frugt & Grønt og er vant til at levere en salgsklar afdeling. Ud over at tage del i de praktiske opgaver er det dig, der:
- ejer, koordinerer og udvikler afdelingens salg og indtjening
- altid tilbyder en fristende og indbydende afdeling
- er på forkant med sæsonens fristelser
- har ansvaret for, at dine varer altid er 100 % i orden
- viser vejen i forhold til at give kunderne professionel service og rådgivning
Som leder vil du blive målt på ligeligt imellem dine resultater og på trivslen i din afdeling.
Din personlighed tæller lige så meget som din faglige stolthed
Du har nemt ved at tage ansvar og sætte retningen med højt humør og store mål, så både du og afdelingen har vækst.
- Du er en motiverende leder med en empatisk og coachende tilgang til ledelse
- Du er en positiv, resultatorienteret købmand og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Du stiller krav og arbejder konstruktivt på at udvikle dig selv og afdelingen
Hvad din værktøjskasse også er fuld af…
Som leder i Frugt & Grønt skal du kunne lede, delegere og motivere til en høj aktivitet og performance. Det er også din opgave, at:
- udarbejde arbejdsplaner og være ansvarlig for kontrol af LOT-numre og varekvalitet
- nå budgetter og målsætninger sammen med dine medarbejdere
- Indfri og eksekvere kædens koncept, butikkens og afdelingens plan
- Rekruttere, onboarde og udvikle medarbejdere samt sikre medarbejdernes trivsel
Hvad er vigtigt om os?
I SuperBrugsen Løkken har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen.
Vores forretning er en sæsonbutik, og det betyder, at hverdagen ikke er ens fra januar til december. I sommerhalvåret har vi vores travleste periode, hvor aktivitetsniveauet og omsætningen er betydeligt højere, og hvor der derfor også er behov for en større arbejdsindsats. Om vinteren er tempoet mere roligt, og arbejdstiden følger naturligt sæsonens lavere aktivitetsniveau.
Det er derfor vigtigt for os, at du kan se dig selv i en hverdag med store sæsonmæssige udsving – og ikke mindst, at du synes, det er spændende. Du skal have lyst til at give den ekstra gas, når der er travlt, og samtidig kunne trives i de mere rolige perioder. I sommerhalvåret er vi én af kædens største butikker, målt på omsætning.
Nyd de bedste forudsætninger for personlig og ledelsesmæssig udvikling – og attraktive personalegoder
Hos os har du adgang til både personlig og faglig udvikling, faglige inspirationsmøder og plads til købmandskabet. Samtidig får du gode og fleksible arbejdsforhold og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser.
Interesseret?
Så er du velkommen til at kontakte Driftchef Martin Halle på tlf. 5353 5884.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 18. september 2026 - vi behandler ansøgninger løbende og tager stillingsannoncen ned, når vi har relevante kandidater, så vent ikke for længe.
Vi glæder os til at høre fra dig.