Jobbeskrivelse
Funktionsleder, Frugt og Grønt og Ferskvarer, SuperBrugsen Støvring
SuperBrugsen
Annonce slut:  26.01.2026
Jobnummer:  157673

Vi søger en Funktionsleder Frugt & Grønt & Ferskvarer

Brænder du for kvalitet, friskhed og ledelse? Har du erfaring med frugt, grønt og ferskvarer – og motiveres du af at skabe stærke salgsresultater gennem engagerede medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger som Funktionsleder for Frugt & Grønt og Ferskvarer.

Om stillingen Som funktionsleder har du det daglige ansvar for drift, kvalitet og udvikling af frugt-, grønt- og ferskvareafdelingen. Du sikrer, at afdelingen altid fremstår indbydende, salgsoptimeret og med højeste fokus på friskhed og fødevaresikkerhed. Dine primære ansvarsområder

• Daglig ledelse og drift af frugt & grønt samt ferskvarer

• Sikring af høj kvalitet, friskhed og korrekt varehåndtering

• Varebestilling, lagerstyring og minimering af spild

• Salgsoptimering, kampagnegennemførelse og flot vareeksponering

• Personaleledelse: vagtplanlægning, oplæring og motivation

• Overholdelse af gældende hygiejne- og fødevaresikkerhedsregler

• Tæt samarbejde med butikschef og øvrige ledere Vi forventer, at du

• Har erfaring fra detailhandel, gerne med frugt, grønt eller ferskvarer

• Har ledelseserfaring – eller ambitionen om at tage næste skridt

• Har god forståelse for salg, indtjening og nøgletal

• Arbejder struktureret og trives i en travl hverdag

• Er kvalitetsbevidst og går forrest som rollemodel

• Har et naturligt kundefokus og skaber engagement omkring dig Vi tilbyder

• En ansvarsfuld stilling med stor indflydelse på egen afdeling

• Mulighed for faglig og personlig udvikling

• Et stærkt team og en travl hverdag med variation

• Løn efter kvalifikationer samt personalegoder 

Spørg løs, hvis du vil med på holdet

Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Jonas Guldborg Stampe, Tlf. 28772682 eller på e-mail Jonas.Guldborg@SuperBrugsen.dk.

 

Er du vores nye Fucktionsleder i Frugt & Grønt & Ferskvarer, så tøv ikke med at sende din ansøgning via "Søg job", for vi behandler ansøgninger løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  157673
Jobdefinition:  Afdelingsleder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Nordjylland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)