Jobbeskrivelse
Blomsterdekoratør Fuldtid/Deltid, Superbrugsen Løkken
SuperBrugsen, Brugsforening
Annonce slut:  25.09.2026
Jobnummer:  160416

SuperBrugsen Løkken

I SuperBrugsen Løkken har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen. 

Vores forretning er en sæsonbutik, og det betyder, at hverdagen ikke er ens fra januar til december. I sommerhalvåret har vi vores travleste periode, hvor aktivitetsniveauet og omsætningen er betydeligt højere, og hvor der derfor også er behov for en større arbejdsindsats. Om vinteren er tempoet mere roligt, og arbejdstiden følger naturligt sæsonens lavere aktivitetsniveau. Det er derfor vigtigt for os, at du kan se dig selv i en hverdag med store sæsonmæssige udsving – og ikke mindst, at du synes, det er spændende. Du skal have lyst til at give den ekstra gas, når der er travlt, og samtidig kunne trives i de mere rolige perioder. I sommerhalvåret er vi én af kædens største butikker, målt på omsætning. 

Du bliver en del af et nordjyllands største SuperBrugsen med i alt ca. 150 medarbejdere. Vi er også lokalområdets blomsterforretning, hvor kvalitet og god service er i højsædet. Vi er stolte af at kunne leverer godt håndværk til vores kunder og det er vores blomsterafdeling i høj grad med til at bidrage med.  

Vi tilbyder:

  • Et job med udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer, som sætter trivsel højt
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
  • God lønpakke
  • Løbende uddannelse i jobbet via Coops intensive uddannelsesprogrammer
  • Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser

 

Opgaver

I samarbejde med de andre medarbejdere i afdelingen skal du sikre, at den altid fremstår indbydende, salgsparat og særdeles sæsonaktuel. De væsentligste opgaver er bl.a:

Jobbet er som udgangspunkt fuldtid, men vi hører også meget gerne fra dig som søger 28-30 timer.

  • Sætte kunden i fokus og yde den service der skal til
  • Blomsterbinderi
  • Vareopfyldning
  • Kundeekspedition
  • Sikre høj servicegrad

 

Vi forventer, at du:

  • er uddannet blomsterdekoratør eller anden relevant baggrund
  • har kendskab til personligt salg, indtjening og godt købmandskab
  • er i besiddelse af humor og er generelt positivt indstillet
  • føler det naturligt at tage ansvar
  • arbejder rationelt og har ordenssans
  • kan arbejde selvstændigt

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Driftchef Martin Halle på telefon 5353 5884, du er også meget velkommen til at kontakte vores leder for afdelingen Anne enten i butikken eller på telefon 9899 1045.

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 25. september 2026

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160416
Jobdefinition:  Salgsassistent
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Nordjylland
Virksomhed:  Brf SB Løkken (DK13304017)