Jobbeskrivelse
Varehuschef, Kvickly Ebeltoft (Ebeltoft Detail A/S)
Kvickly
Annonce slut:  04.10.2026
Jobnummer:  160605

 Varehuschef til Kvickly Ebeltoft (Ebeltoft Detail A/S)

Brænder du for at skabe resultater og lede en stor detailorganisation – så grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at:

  • Drive en selvstændig Brugsforening, hvor du sammen med bestyrelsen skal udvikle, sætte retning og sammen definere visionen for varehuset
  • Få ansvaret for et varehus med cirka140 medarbejdere, hvor I lægger vægt på at være tæt på kunden samt skabe fantastiske resultater
  • Et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer, drive og udvikle både varehuset og personalet

 

Kvickly Ebeltoft:

Vi ligger i en by med et aktivt foreningsliv, som vi både støtter økonomiske og deltager aktivt. Byen har cirka 7400 indbyggere. Varehusets salgsareal er 2400m2. Vi har åben slagter og delikatesse, betjent blomsterafdeling samt et bageri, Apotek der lejer sig ind i bygningen. Vi er byens varehus, butikken er en sæsonbutik

 

Bliv drivkraften i Kvickly Ebeltoft og lokalsamfundet omkring:

Som varehuschef i en selvstændig Brugsforening bliver du ansat af butikkens bestyrelse. Ebeltoft Detail er ejet af DSM Holding og Bestyrelsen er udpeget af dem. Bestyrelsen består både af lokale og eksterne medlemmer. I Kvickly Ebeltoft er der 5 medlemmer af bestyrelsen og en medarbejderrepræsentant. Bestyrelsens opgave er at sikre butikkens udvikling og sætte retning og vision for butikken i tæt samarbejde med varehuschefen. Derfor skal du have mod på at være synlig både i lokalsamfundet og i varehuset. Du engagerer dig og brænder for at skabe gode relationer til byens borgere og det lokale klub-, erhvervs- og foreningsliv – både som borgere og potentielle kunder.

Som varehuschef har du det overordnede ledelsesansvar for varehusets drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Det indebærer f.eks.:

Budgetter, salgstal og salgsplanlægning for virksomheden

  • Administrative opgaver som ressourceplanlægning og løn
  • Ansættelse og løbende udvikling af dine medarbejdere ved at sætte klare mål, give feedback mv.
  • Sikre at butikken hver dag er dynamisk og fremstår salgsklar
  • Konstruktiv sparring med bestyrelsen

 

Vi forventer, at:

  • Du kommer med erfaring som varehuschef eller uddeler
  • Du kan dokumentere gode resultater med personaleledelse, udvikling af medarbejdere og pipeline
  • Du kan dokumentere gode resultater med salgs- og driftsstyring samt forretningsudvikling
  • Du formår at sætte klare mål i samarbejdet med dit ledelsesteam – og gå efter dem!
  • Du indgår konstruktivt i samarbejdet om strategi og budget med bestyrelsen
  • Du driver varehusets vigtigste profilområder: Frugt & Grønt, Kød, Delikatesse, Brød og Nonfood til en høj standard

 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og indflydelsesrigt lederjob med stor frihed
  • En stærk lokal forankring og mulighed for at præge udviklingen
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
  • Rammer som giver dig mulighed for butiks- og ledelsesmæssige udfoldelser
  • Stærk og erfaren lederteam
  • En engageret, positiv og visionær bestyrelse
  • En attraktiv lønpakke jævnfør aftalen mellem BA (Brugsens Arbejdsgiver Forening), og DLO (Danmarks leder organisation)

 

Tiltrædelse den 1. februar 2026.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

Bestyrelsesformand Johan Eggebrecht mobil 61542991
Salgsrådgiver Jonas Jensen mobil 28350235

HR Forretningspartner Lars Bang på mobil: 5114 4751

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160605
Jobdefinition:  Varehuschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Brf KV Ebeltoft (DK29512086)