Jobbeskrivelse
Varehuschef, Kvickly Åbyhøj
Kvickly
Annonce slut:  07.12.2026
Jobnummer:  161225

Varehuschef til Kvickly i Åbyhøj

 

Er du næste varehuschef for det ikoniske, Kvickly Åbyhøj?

Du får mulighed for at lede en kompleks forretning med ansvar for 100 medarbejdere, drift, kundeoplevelser og resultater. Varehuset er et særkende i lokalsamfundet og vi har høje ambitioner.

 

Coops strategi om vækst, glade medarbejdere og kunder er din ledestjerne

Du skal nemlig både få dine medarbejdere og din butik til at blomstre. Du er god til at uddelegere og involvere alle, for du ved, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø og gode resultater – og ikke mindst fællesskab. Du vil blive målt på dine evner til at skabe overskud og skabe en butik, hvor det er godt og inspirerende at være medarbejder og kunde.

 

Sammen med din ledergruppe er det dig, der:

 

  • sætter retningen, skaber og fastholder en kultur, der driver fortsat udvikling og resultater
  • sikre høj trivsel, stærkt samarbejde og god ledelse på tværs i organisationen
  • står for den daglige ledelse og vidensdeling, der skaber fremdrift og udvikling
  • rekrutterer, onboarder og sikrer den rigtige sammensætning af teams
  • spotter dine medarbejderes talenter og motiverer dem, så de kan udvikle sig
  • planlægger, afholder og følger op på lokale og centrale kampagner

 

Du er en synlig og samlende leder

Du er nærværende i din ledelse, tydelig i din kommunikation og oprigtigt interesseret i dine medarbejderes trivsel og udvikling. Du skaber følgeskab, fordi du stiller krav og giver plads. Du forstår og værdsætter værdien af diversitet og sikrer nærvær og empati i din ledelse. Du kender dine medarbejdere – og de kender dig.

 

Dit mindset er vejen til succes

Selv om du tit skal handle kortsigtet, så tænker du langsigtet og strategisk. Det kommer også til udtryk i den lokale forretningsplan, som du udarbejder, udvikler og efterlever. Med din store ledelseserfaring fra detail håndterer du hele den operationelle ledelse, som struktur og fokus er en del af. Som en moderne leder kan du samtidigt skabe et arbejdsmiljø med ”højt til loftet”, gode dialoger og spændende udviklingsmuligheder – og så er du god til netværk og relationer. Du er ikke bleg for at spørge om hjælp, ligesom du altid selv er klar til at give en hånd med.

 

Du sælger både gode varer og gode værdier

I Kvickly brænder vi for at gøre hverdagen lettere, sundere og mere økologisk og bæredygtig. Og det gør vi uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er der altid gang i nye projekter, som du skal være med til at massere ind i kundernes hverdag. Det kan du, fordi du er engageret, går forrest og kan være ambassadør for alt lige fra bæredygtig emballage, dyrevelfærd og til nemmere måltider i en travl hverdag. Samtidig har du friheden til at sætte dit eget præg på butikken, ligesom du også har din egen lokale bestyrelse at sparre med.

 

Nyd de bedste forudsætninger for både personlig og faglig udvikling – og attraktive personalegoder

Hos os har du adgang til både personlig og faglig uddannelse og udvikling, samt inspirationsmøder med både fagfolk indenfor vores respektive sortimenter og din salgschef og kolleger. Samtidig får du gode og fleksible arbejdsforhold, og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser.

 

Spørg løs, hvis du vil med på holdet

Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Salgschef Preben Carstens på mobil 2779 8603 eller HR-forretningspartner Nanna Garau på mobil 2347 8376.

 

Er du vores nye varehuschef, så send din ansøgning via "Søg job" – vi afholder samtaler løbende.

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  161225
Jobdefinition:  Varehuschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)