Jobbeskrivelse
Uddeler, BRF Brugsen Arnborg
Brugsen
Annonce slut:  01.12.2026
Jobnummer:  161120

Grib chancen hos Danmarks største detailvirksomhed og få en spændende mulighed for at:

  • Drive en selvstændig Brugsforening, hvor du sammen med bestyrelsen skal udvikle butikken
  • Få ansvaret for en butik, hvor vi lægger vægt på at være tæt på kunden samt skabe solide resultater
  • Et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer

 

Brugsen Frem Arnborg

Butikken er placeret i hjertet af Arnborg. Lige dér hvor byens borgere dagligt kommer forbi til og fra arbejde, når børnene skal i skole og til fritidsaktiviteter i hallen og på gåtur med hunden når lokalområdets fine områder skal udforskes til fods. Samtidig ligger Brugsen ved Skjernvej som også fungerer som færdselsåre når besøgende skal mod fx Skjern, Brande og Herning. Det betyder at vi også nyder rigtig godt af mange gæster der ikke bor i byen.

Gennem de senere år har Brugsen gennemgået en positiv forandring og vi har netop afsluttet en større modernisering af butikken. Økonomien er stabil, og der er fokus på at drive butikken til fordel for byens borgere og med fokus på fornyelse og sikker drift. Det er afgørende, at vi har et godt samarbejde med byens borgere, foreningerne og virksomhederne i lokalområdet.

 

Bliv drivkraften i Brugsen i Arnborg og lokalsamfundet omkring

Som uddeler i en selvstændig Brugsforening bliver du ansat af butikkens bestyrelse. Bestyrelsen er ofte lokal og sat sammen af byens borgere. I Brugsen Frem Arnborg er der en velfungerende bestyrelse bestående af medlemmer der alle bor og lever i Arnborg, og som prioriterer et godt og tillidsfuldt samarbejde med uddeleren.  Bestyrelsens opgave er at sikre butikkens udvikling og sætte retning og vision for butikken i tæt samarbejde med uddeleren. Derfor skal du have mod på at være synlig både i lokalsamfundet og butikken. Du engagerer dig og motiveres af at skabe gode relationer til byens borgere og det lokale klub- og foreningsliv – både som borgere og potentielle kunder.

 Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Dette indebærer bl.a.:

  • Budgetter, salgstal og salgsplanlægning for virksomheden
  • Administrative opgaver som ressourceplanlægning og løn
  • Ansættelse og løbende udvikling af dine medarbejdere ved at sætte klare mål, give feedback og konstruktiv sparring
  • Sikre at butikken hver dag er dynamisk og fremstår indbydende
  • Konstruktiv sparring med bestyrelsen

 

Få frihed til at igangsætte lokale tiltag

Brugsen er afhængig af en stærk forankring i lokalmiljøet, og at vi tilbyder et stærkt købmandskab. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af, lave aftaler om at forhandle lokalt producerede varer m.m. og dermed selvstændigt drive din butik med et godt koncept i ryggen.

 

Den person vi søger, skal kunne sætte flueben ved følgende:

  • Du har lyst til at være en nærværende leder for teamet i Brugsen
  • Du har ledelseserfaring fra detailbranchen
  • Du arbejder med driftsmæssige og administrative opgaver
  • Du har en god forståelse for tal og regnskaber, samt er IT-kyndig
  • Du er struktureret og skaber god teamånd
  • Du formår at fremtidssikre, have overblik og skabe en salgsklar butik alle ugens dage
  • Du er ekspert i kundeservice og ser hvert menneske der går ind af døren som en gæst der fortjener en unik oplevelse

 

Som person er du først og fremmest udadvendt og kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil og er dygtig til at motivere dine medarbejdere gennem din interesse for det, du laver. Du prioriterer teamets trivsel og ved at resultater skabes når vi forstår at bringe alles kompetencer i spil.

 

Vi tilbyder:

  • Rammer som giver dig mulighed for butiks- og ledelsesmæssige udfoldelser
  • En engageret, positiv og innovativ bestyrelse
  • En attraktiv lønpakke, jævnfør aftalen mellem BA (Brugsens Arbejdsgiver Forening), og DLO (Danmarks leder organisation)
  • Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Formand Natascha Joof telefon, tlf. nr.: 2096 4181, Salgsrådgiver Allan Blom Andersen, tlf. nr.: 2887 8605 eller HR-forretningspartner Johanne Bonde Nielsen, tlf. nr.: 3059 3739.

Send din ansøgning via "Ansøg nu". Alle ansøgninger vil blive gennemgået løbende, og processen afsluttes når vi har fundet den rigtige uddeler. Vi forbeholder os ret til at genopslå stillingen efter behov.

 

I Brugsen er vi tættere på kunderne

I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  161120
Jobdefinition:  Uddeler
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Brf DB Frem, Arnborg (DK44673819)