Teamleder tællehold - Aarhus(Jylland)
I 365discount udvider vi vores Tællehold til at være landsdækkende.
Vi søger derfor snarest en teamleder, der om aftenen/natten skal foretage statusoptælling i vores butikker.
Du leder et team på i alt fem personer, som effektivt og hurtigt optæller en butik på en aften/nat. Optællingen styres af dig og foregår i samarbejde med butikschefen.
Arbejdstid
Din arbejdstid med statusafholdelse vil være 3 (i enkelte tilfælde 4) dage om ugen fra kl.18-02 ca. De sidste 2 dage arbejder du med administrative opgaver, såsom forberedelse, opfølgende butiksbesøg og planlægning i øvrigt.
Kvalifikationer
Du er ansvarsbevidst person med ret stor ledelseserfaring
Du har ledelseserfaring gerne fra detailhandel, samt kendskab til statusafholdelse og evt. erfaring som butikschef/souschef.
Du er omhyggelig, hurtig, ansvarsbevidst, mødestabil, og du har flair for tal og regnskab. Det er samtidig også en fordel du har erfaring med aften/nat arbejde, så du ved det vil fungere for dig.
Du har flair for og er villig til at lære nye IT-systemer.
Du har godt humør også sent på aftenen og midt om natten.
Du har gode samarbejdsevner, og forstår at motivere mennesker omkring dig.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men det er et krav, at du har evnen og ikke mindst lysten til at lære og udvikle dig.
Stillingen er en fuldtidsstilling med fast løn. Det er et krav, at du har kørekort.
Opstart og onboarding
Vi afholder løbende samtaler med kandidater og din onboarding vil bl.a. være praktisk sammen med vores Teamleder for tællehold Sjælland.
Ansøgningsfrist 03.11.25
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Michael på mail: Michael.meyer.mortensen@coop.dk