Jobbeskrivelse
Souschef, 365discount Skanderborg
365discount
Annonce slut:  21.03.2026
Jobnummer:  158193

Vil du stå med ansvar i en butik med højt flow, stærkt købmandskab og ordentlige rammer for både drift og udvikling?

365discount Skanderborg søger en erfaren souschef, som er klar til at tage næste skridt – enten mod at blive butikschef på sigt, eller fordi du som nuværende butikschef ønsker en stærk lederrolle med lidt mindre ansvar, og stadig masser af indflydelse.

 

Hvorfor 365discount Skanderborg?

Du får en butikschef, der kan sit købmandskab – og lærer fra sig

Chano er en dygtig discounter med solid erfaring i at drive en effektiv, indtjenende butik. Han er stærk i det praktiske købmandskab og i de daglige rytmer, der får en discountbutik til at fungere. Du får en leder, der kender håndværket i praksis og giver plads til, at du udvikler din egen ledelsesstil. Fleksibilitet begge veje er en selvfølge – hverdagen skal fungere for dig, hvis du skal fungere i hverdagen.

En butik med stærke rammer og loyale kunder

Butikken har gode pladsforhold, velfungerende drift og et konstant kundeflow. Mange kunder besøger os dagligt, og relationerne betyder noget hos os – vi hilser, vi kender hinanden, og vi sætter pris på det. Samtidig har butikken tydeligt vækstpotentiale de kommende år.

Bedst til Basis – dit vigtigste ledelsesværktøj

Vi arbejder konsekvent med Bedst til Basis, som både driftskoncept og ledelsesværktøj.

Det betyder:

  • tydelige rutiner
  • klare forventninger
  • stærk struktur i åbningstiden
  • bedre uddelegering
  • mere præcis og overskuelig KPI-opfølgning

Det giver ro i driften – og gør dig skarpere som leder.

Udviklingsmuligheder – hvis du vil dem

Du kan blive en del af vores interne butikschefuddannelse og udvikle dig yderligere. Men du kan også fortsætte som souschef med solidt ansvar. Det vigtigste er, at du bringer din erfaring og dit drive i spil.

En attraktiv pakke

Konkurrencedygtig løn, bonusordning og en fleksibel hverdag.

 

Hvem er du?

Du har flere års erfaring som souschef eller leder i detail, gerne fra discount. Du trives i en butik med mange kunder, højt tempo og klare mål. Du er struktureret, udadvendt og brænder for at skabe en butik, hvor både drift og kundemøder fungerer hver eneste dag.

 

Er du vores nye souschef?

Vi venter gerne på den helt rette profil, selvom stillingen er ledig pr. 1. marts. Klik på 'Ansøg nu' og send dit CV. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Chano på tlf. 9394 9106. 

 

365discount - det rigtige sted at gøre en forskel

I 365discount arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I 365discount har vi en effektfuld og simpel vision: Discount skal være billigt, nemt og godt for vores kunder. Visionen er vigtig og kalder på vores fokus og dedikation, og vi står sammen om at udleve netop det hver dag. VI ved nemlig, at det er alle os 365'ere, der sammen gør den helt store forskel for hver enkelt kunde – uanset om vi er butikschefer, elever, nøglebærere eller noget helt fjerde.

Bliver du ansat i 365discount bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158193
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  365discount A/S (DK11517498)