Ferskvareansvarlig søges til Dagli'Brugsen Tved
Vil du have ansvar for nogle af butikkens vigtigste vareområder og være med til at sikre høj kvalitet og gode kundeoplevelser?
Dagli’Brugsen Tved søger en engageret ferskvareansvarlig med ansvar for mejeri, brød, pålæg og frost.
Som ferskvareansvarlig får du en central rolle i den daglige drift og arbejder tæt sammen med butikkens leder. Du er med til at sikre struktur, overblik og velfungerende afdelinger – til gavn for både kunder og kollegaer.
Dine opgaver
- Dagligt ansvar for ferskvarer: mejeri, brød, pålæg og frost
- Sikre fyldte, salgsparate og indbydende afdelinger
- Varebestilling, lager- og datostyring med fokus på minimering af spild
- Planlægning og gennemførelse af kampagner
- Oplæring og daglig sparring med medarbejdere i afdelingerne
- Bidrage til god trivsel og samarbejde i butikken
Vi søger dig, der
- Har erfaring fra detailhandel, gerne med ferskvarer
- Trives med ansvar og har lyst til at tage ejerskab
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
- Er serviceminded og kvalitetsbevidst
- Kan se dig selv i COOPs værdier og det lokale fællesskab
Vi tilbyder
- En ansvarsfuld og alsidig stilling
- Et stærkt fællesskab og engagerede kollegaer
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i COOP
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og overenskomst
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.
Har du lyst til at blive en del af Dagli’Brugsen Tved?
Så send din ansøgning eller kontakt Rasmus Nemborg på 40262247 for mere information.