Salgsleder for Frugt & Grønt, SuperBrugsen Nørre Snede
Er du vild med Frugt & Grønt, gult, rødt og blåt?
Hvis ja, så skulle du overveje at få ansvaret for Frugt & Grønt hos os.
Du har overblik og samtidig blik for detaljen, når du skal forkæle kunderne med en afdeling, der altid står så frisk og lækker som muligt. Du ved, at fællesskab og samarbejde er vejen frem, og det er vigtigt for dig at sikre et trygt og motiverende arbejdsmiljø med høj trivsel.
Frist og inspirér dine kunder hver dag
Du står for den daglige ledelse, hvor du skaber fremdrift og gode salgsresultater sammen med dine medarbejdere og kolleger. Du er uddannet salgsassistent med faglig erfaring med Frugt & Grønt og er vant til at levere en salgsklar afdeling. Ud over at tage del i de praktiske opgaver er det dig, der:
- ejer, koordinerer og udvikler afdelingens salg og indtjening
- altid tilbyder en fristende og indbydende afdeling
- er på forkant med sæsonens fristelser
- har ansvaret for, at dine varer altid er 100 % i orden
- viser vejen i forhold til at give kunderne professionel service og rådgivning
Din personlighed tæller lige så meget som din faglige stolthed
Du har nemt ved at tage ansvar og sætte retningen med højt humør og store mål, så både du og afdelingen har vækst.
- Du kan motivere medarbejdere og kollegaer
- Du er en positiv, resultatorienteret købmand og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Du stiller krav og arbejder konstruktivt på at udvikle dig selv og afdelingen
- Du vil investere tid i at videreuddanne dig efter behov – fx i Coops ledelsesværktøjer
Hvad din værktøjskasse også er fuld af…
Du kan lede og prioritere din hverdag, delegere og motivere til en høj aktivitet og performance. Det er også din opgave, at:
- udarbejde arbejdsplaner og være ansvarlig for kontrol af LOT-numre og varekvalitet
- nå budgetter og målsætninger sammen med dine medarbejdere
- Indfri og eksekvere kædens koncept, butikkens og afdelingens plan
- Rekruttere, onboarde og udvikle medarbejdere samt sikre medarbejdernes trivsel
Vores DNA:
I SuperBrugsen har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen.
Nyd de bedste forudsætninger for personlig og ledelsesmæssig udvikling – og attraktive personalegoder
Hos os har du adgang til både personlig og faglig udvikling, faglige inspirationsmøder og plads til købmandskabet. Samtidig får du gode og fleksible arbejdsforhold og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser.
Interesseret?
Så er du velkommen til at kontakte Michael Carlsen på mobil 2099 6885.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" hurtigst muligt - vi behandler ansøgninger løbende og tager stillingsannoncen ned, når vi har relevante kandidater, så vent ikke for længe.
Vi glæder os til at høre fra dig.