Jobbeskrivelse
Salgsleder, Brugsen i Hoyvik (Færøerne)
Brugsen
Annonce slut:  31.12.2025
Jobnummer:  157321

Er du klar til dit livs eventyr?

Så er din næste destination måske Færøerne. Her får du mulighed for

  • være med til at lede en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
  • opleve det eventyr, det er at bosætte sig i en anden del af Norden
  • udvikle dig som leder og samtidig få mange karrieremuligheder i Coop

 

FK Hoyvik:

Er en del af brugsforeningen Føroya Keypssamtøka med i alt 6 butikker fordelt på Færøerne.

Butikken er vores største butik med alle støtte funktioner: slagter / delikatesse / cafeteria / bager / kiosk Vores butik er et traditionelt Supermarked, med ca 70 medarbejdere beliggende i en forstad til Torshavn, der hovedstad. Vi har mange loyale kunder, og sætter en ære i altid at tilbyde det bedste kundemøde

 

Bliv en del af den lokale købmand

Som Salgsleder i FK Hoyvik bliver du ansvarlig for din egen afdeling i butikken og sikre igennem gode rutiner, at din afdeling leverer ift. opsatte mål.

 Du er en del af ledelsen og du er med i alle de driftsmæssige beslutninger i butikken. Du får dermed erfaring med alle ledelsesmæssige opgaver, hvilket betyder at du:

 

  • har medansvar for den praktiske ledelse i butikken
  • tager medejerskab og forpligter dig professionelt og engageret i forhold til at nå de givne budget- og omsætningsmål
  • udvikler butikken og præger sortimentet

 

Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandskab og være med til at påvirke sortimentet samt bringe lokale varer ind.

 

Købmand til fingerspidserne

 

  • Du er uddannet som f.eks. salgsassistent
  • Du har butikserfaring fra detailhandlen
  • Du har god forståelse for tal og regnskaber
  • Du har kendskab til SAP.
  • Du har ambitioner
  • Du kender kravene til en salgsklar butik

 

Som person er du først og fremmest udadvendt og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du er initiativrig og tænker ud ad boksen, således at vi sikrer kunderne en inspirerende butik. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation. Sproget i butikkerne, her kan alle snakke dansk eller engelsk.

Vi hjælper naturligvis med alt det praktiske: rejse / bolig osv.

 

Vil du vide mere om stillingen?

Du er velkommen til at kontakte Direktør Claus Lundberg på telefon +45 2931 2933

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 31. december 2025. Samtaler vil blive taget løbende i Danmark eller på Teams

 

Færøerne er et af de tre selvstyrende områder i Norden, og landet består af 18 større og mindre øer, som forbindes af tunneller. Landskabet er barskt men smukt, med stejle græsklædte klipper. Der bor ca. 55000 mennesker på Færøerne. Knap halvdelen af den færøske befolkning bor i hovedstaden Tórshavn.

Et billede, der indeholder udendørs, sky, hus, bygningAI-genereret indhold kan være ukorrekt.

 

I Brugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

I Brugsen er vi tættere på kunderne
Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv-vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  157321
Jobdefinition:  Leder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)