Jobbeskrivelse
Salgschefaspirant 365discount, Region Vest
365discount
Annonce slut:  14.06.2026
Jobnummer:  159240

Salgschefaspirant – Region Vest, Midt- eller Vestjylland

 

Klar til at tage næste skridt som leder?

Du ved, hvad der skal til for at skabe resultater i detail.
Du står i spidsen for en butik eller et stærkt team – og gør det godt.

Du kan – og vil – mere:

Du vil tættere på forretningen.
Have større ansvar.
Og udvikle dig som leder på et niveau, hvor du ikke leder medarbejdere – men ledere.

 

Det her er din mulighed

Hos 365discount søger vi en salgschefaspirant til Region Vest i Midt- eller Vestjylland – et udviklingsspor for dig, der allerede er en stærk leder, og som er klar til næste niveau.

 

Du bliver en del af noget større

Som salgschefaspirant bliver du en naturlig del af salgschefteamet i regionen.

Du kommer helt tæt på beslutningerne, driften og den måde, vi leder vores butikker på. Og du står ikke alene – du sparrer løbende med både salgscheferne omkring dig, din HR partner og regionschefen.

Det er her, du begynder at tage plads i et større ledelsesrum.

 

Du kommer bl.a. til at:

  • arbejde tæt sammen med salgschefer om drift og performance
  • udvikle og sparre med butikschefer og deres teams
  • sikre stærk og ensartet eksekvering af vores driftskoncept Bedst til Basis
  • følge op på indsatser og skabe fremdrift i butikkerne
  • bidrage til struktur, overblik og stærke kundeoplevelser
  • gå forrest som kulturbærer og rollemodel

Du skal ikke kunne det hele fra start. Du skal have lysten og modet til at tage ansvar, udfordre og vokse i rollen.

 

Et udviklingsforløb, der rykker dig – både som leder og menneske

Som salgschefaspirant bliver du en del af et målrettet udviklingsforløb, hvor du arbejder med din ledelse i praksis – hver eneste dag.

Her handler det ikke kun om værktøjer og performance.
Det handler om dig som menneske og leder.

Du arbejder med at tage det næste skridt:

  • fra at lede et team - til at lede ledere
  • fra at være tæt på daglig drift - til at sætte retning på tværs
  • fra fysisk tilstedeværelse - til at være en nærværende leder på afstand

 

Du træner bl.a.:

  • at skabe retning og engagement gennem andre ledere
  • at være tydelig og nærværende – også når du ikke er i butikken hver dag
  • at balancere frihed, tillid og opfølgning
  • at lede både mennesker og performance i en kompleks hverdag

 

Udviklingsforløbet består af:

  • intensive og praksisnære kursusdage
  • konkrete opgaver, du arbejder med mellem modulerne
  • tæt sparring på din udvikling og performance
  • en mentor i form af en erfaren salgschef
  • løbende støtte fra din HR partner og regionschef

 

Og vigtigst: du omsætter det hele direkte i din hverdag.

 

“På salgschefaspirantuddannelsen er der virkelig fokus på mig og min udvikling. Noget af det, jeg oplever, giver mig mest, er, at vi fokuserer på os som hele mennesker først og fremmest – og hvordan vi så når resultaterne gennem vores ledelse. Flowet i uddannelsen giver mening og understøtter mig i høj grad i hverdagen som salgschef.”
– Kenneth Lundsgaard, salgschef og deltager i aspirantforløbet

 

Hvem er du?

Du er en erfaren leder – sandsynligvis fra discount eller detail – og du har bevist over tid, at du kan skabe resultater gennem andre.

Du:

  • har flere års ledererfaring med stærke resultater
  • tager naturligt ansvar og går forrest
  • skaber struktur, retning og overblik – også når tempoet er højt
  • udvikler mennesker omkring dig og får andre til at lykkes
  • er nysgerrig på din egen ledelse og vil hele tiden blive bedre
  • har mod til at udfordre og drive forandring

Det vigtigste er ikke din titel i dag.
Det er, at du er klar til at tage næste skridt – og arbejde målrettet med dine ledelseskompetencer.

 

Et stærkt fællesskab – også på næste niveau

Du bliver en del af et salgschefteam med stort engagement og stærkt sammenhold.

Her er der plads til forskellighed og en fælles ambition om at lykkes. Vi sparrer med hinanden, deler erfaringer og bygger videre på hinandens styrker i en hverdag med tempo og ansvar.

Du indgår i et fællesskab, hvor udvikling, ledelse og resultater hænger tæt sammen med det menneskesyn, vi står på. Det er også fundamentet i vores medarbejderløfter – og det, du møder i praksis i både udviklingsforløbet og samarbejdet med dine kolleger:

  • Du er med til at skabe en ny kæde – og sætte retning på, hvordan vi lykkes
  • Du er en del af et stærkt fællesskab – hvor vi spiller hinanden gode
  • Du bidrager til et arbejdsliv i balance – med plads til både ambitioner og mennesker
  • Du ser talent og potentiale i alle – og arbejder aktivt med at udvikle det

 

Klar til næste skridt?

Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Send dit CV allerede i dag – tilføj et afsnit om din motivation for stillingen.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Anne Stine Tejlmand på tlf. 2677 8240.

 

 

 

 

365discount - det rigtige sted at gøre en forskel

I 365discount arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I 365discount har vi en effektfuld og simpel vision: Discount skal være billigt, nemt og godt for vores kunder. Visionen er vigtig og kalder på vores fokus og dedikation, og vi står sammen om at udleve netop det hver dag. VI ved nemlig, at det er alle os 365'ere, der sammen gør den helt store forskel for hver enkelt kunde – uanset om vi er butikschefer, elever, nøglebærere eller noget helt fjerde.

Bliver du ansat i 365discount bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159240
Jobdefinition:  Leder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  365discount A/S (DK11517498)