Jobbeskrivelse
Salgsassistent bake off, SuperBrugsen, Tørring
SuperBrugsen, Brugsforening
Annonce slut:  23.11.2026
Jobnummer:  161098

SuperBrugsen i Tørring

SuperBrugsen Tørring er en selvstændig brugsforening som beskæftiger 45 medarbejdere. Vi er et supermarked som lægger stor vægt på fødevarer og i særdeleshed ferskvarer. Afdelingen med bagning af bake off er såvel fysisk som organisatorisk placeret under delikatessen.

Butikken er placeret i centrum af Tørring, hvorfra der kun er 3 km. til den Midtjyske motorvej og kun 7 minutters kørsel fra E45. Byen har et godt udbud af såvel specialbutikker som øvrig dagligvarehandel. Der er desuden gode idrætsfaciliteter samt offentlige institutioner - herunder kommunens eneste gymnasium

 

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for selv at være med til at præge hvordan jobbet sammensættes
  • Et job med udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer, som sætter trivsel højt
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
  • Fleksibel lønpakke
  • Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
  • Attraktive arbejdstider - i hvert fald for dig som er morgenfrisk :-)

 

Opgaver

Du får ansvaret for butikkens salg og produktion af bake off. Dette indebærer bl.a. indkøb, bagning, pakning og salg af bake off. 

 

Vi forventer, at du:

  • har flair for personligt salg, indtjening og godt købmandskab
  • er i besiddelse af humor og er generelt positivt indstillet
  • går forrest og tager ansvar
  • arbejder rationelt og har ordenssans
  • kan arbejde såvel selvstændigt som fungere i et team
  • kan tiltræde primo januar 

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Uddeler Henrik Hornemann  på 75801344

 

Send din ansøgning via "Søg job" senest den 23 november 2026

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  161098
Jobdefinition:  Salgsassistent
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Brf SB Tørring (DK40105611)