Jobbeskrivelse
Salgsassistent bagerdisken, Kvickly Veri, Risskov
Kvickly
Annonce slut:  20.11.2026
Jobnummer:  161000

Kvickly i Vericenter, Risskov 

Du bliver en del af et varehus med i alt 98 medarbejdere. Varehuset er med sin centrale beliggenhed i det velbesøgte Vericenter et travlt varehus med et bredt varesortiment, pakkeshop, eget bageri og slagter-/delikatesse afdeling samt stærk frugt & grøntafdeling. Varehuset er pt. igang med en total ombygning til nyt Kvickly koncept. 

Vi søger en ny kollega til vores bagerdisk, hvor du skal kunne arbejde eftermiddag/aften på hverdage og arbejde både morgen/eftermiddag/aften i weekender. Weekendarbejde er typisk hver 3.weekend.

 

Vi tilbyder:

  • Et job med udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer, som sætter trivsel højt
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand

 

Opgaver

I samarbejde med de andre medarbejdere i afdelingen skal du sikre, at afdelingen altid fremstår indbydende, salgsparat og særdeles sæsonaktuel. De væsentligste opgaver er bl.a. at:

  • Sætte kunden i fokus og yde god service
  • Ekspedition af kunder i vores nye bagerdisk 
  • Sikre høj servicegrad i alt du foretager dig 
  • Opfyldning af varer i disken samt renholdelsesopgaver 

 

Vi forventer, at du:

  • Yder god kundeservice 
  • er i besiddelse af humor og er generelt positivt indstillet
  • går forrest og tager ansvar
  • arbejder rationelt og har ordenssans
  • kan arbejde selvstændigt

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Servicechef Steffen Vestergaard på tlf. 28948015

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 20.11.2026

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  161000
Jobdefinition:  Salgsassistent
Job type:  Deltid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)