Vi søger en Produktionsleder som leder af MadCooperativet til SuperBrugsen Ringkøbing
Er du til ledelse, traditioner og trends, service og salg?
Hvis ja, så skulle du overveje at blive produktionsleder for vores MadCooperativet. Du får det overordnet ansvaret for 4 medarbejdere i MadCooperativet, og indgår i ledergruppen for butikken med over 60 medarbejdere.
Som leder af MadCooperativet skal du inspirere kunderne og udvikle fremtidens måltider, afdelingen og dine medarbejdere. Du sætter en ære i dit håndværk og ved, at fællesskab og samarbejde er vejen frem. Ud over dine kollegaer i butikker får du også 14 andre fagledere i distriktet som kollegaer og sparringspartnere.
Du bliver en del af en butik med 60 medarbejdere. Vi er en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at assistere vores mange kunder. Med en central beliggenhed i Ringkøbings livlige bymidte. tilbyder vi et bredt udvalg af dagligvarer, inklusiv lokale og økologiske produkter samt friske varer fra slagter og bager. Bymidten omkring SuperBrugsen er præget af hyggelige gågader med butikker, caféer og kulturelle tilbud, hvilket gør området til et populært sted for både lokale og turister at shoppe og opleve byen.
Fokus på at leve op til kundernes forskellige og skiftende behov
I MadCooperativet er det kundernes behov, der dag for dag sætter menuen med et fristende udvalg. Der er noget for enhver smag og til enhver tid. Med din faglige bagage og dit engagement er det dit ansvar, at:
- tilbyde gode og lækre varer, der alle ugens dage afspejler kundernes behov fra morgen til aften
- rådgive og inspirere kunderne til god mad og også gerne vinen, der passer til
- sætte fokus på nemme måltidsløsninger og frokostretter
- sørge for produktion, fødevaresikkerhed, salg og arbejdsplaner i afdelingen
Dit mål er at skabe de bedste kundeoplevelser, salg og gode resultater
Du står for den daglige ledelse, hvor du skal skabe fremdrift og gode resultater sammen med dine medarbejdere. Det er dig, der:
- ejer, driver og udvikler afdelingens salg og indtjening gennem formidling af fremtidens måltider og professionelt håndværk
- har ansvaret for at nå budgetter og målsætninger
- viser vejen i forhold til at give kunderne den bedste service og rådgivning
- spotter dine medarbejderes talent og motiverer dem
- har ansvar for rekruttering, onboarding og samarbejde
- deltager i ledermøder og giver input til strategien for butikken og udviklingen af dit team
Faglig stolthed og glimt i øjet
Din personlighed er lige så vigtig som din faglige stolthed. Du går forrest med godt humør, og alle skal kunne mærke, at du gør det, du er bedst til:
- Du er uddannet ind for slagter eller delikatesse, gerne fra detailbranchen
- Du har kendskab til planlægning af produktion og bevarer overblikket i en travl hverdag
- Du er ambitiøs i forhold til at udvikle dig selv, dine medarbejdere og din afdeling
- Du er resultatorienteret og går efter dine mål
Du sælger både gode varer og gode værdier
Med SuperBrugsens stærke lokale forankring skal du være med til sikre, at butikken lever op til de værdier og den ånd, vi er kendt for.
Nyd de bedste forudsætninger for en professionel og effektiv produktion – og attraktive personalegoder
Hos os har du og dit team gode produktionsforhold og alle muligheder for at dyrke og udvikle håndværket. Samtidigt får du gode, fleksible arbejdsforhold, uddannelses-og udviklingsmuligheder og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser.
Spørg løs, hvis du vil med på holdet
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Uddeler Danjel Diemar, mobil 22598515/danjel.diemar@coop.dk
Er du vores nye produktionsleder, så send din ansøgning via "Søg job" og senest d. 10-08-2026 – vi afholder samtaler løbende.