Jobbeskrivelse
Måltidsleder, Kvickly Lemvig
Kvickly
Annonce slut:  03.11.2026
Jobnummer:  160843

Kvickly Lemvig

Vi søger en måltidsleder, der kan hjælpe med at holde vores høje niveau.

Vi arbejder tæt sammen i hele måltider, og vi har rygende travlt.

Vi er en dynamisk butik med mange dygtige medarbejder, som står klar til at servicere vores mange, trofaste kunder. Du bliver en del af en god arbejdsplads hvor fællesskab, sammenhold, forståelse og målsætninger er vigtige nøgleord.

Kvickly Lemvig ligger lige i hjertet af byens midte, med havnen og gågaden som nærmeste naboer. Med Limfjorden næsten for døren og kun 15 km til Vesterhavet, har vi stor fornøjelse af turister hele året. Lemvig er en driftig handelsby, med gode foreninger og godt sammenhold.

Du bliver en del af et varehus med i alt 80 medarbejdere. 

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø i en varehuskæde, hvor varekvalitet sættes i højsædet
  • Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
  • Løn efter kvalifikationer med fleksibel lønpakke
  • Fleksible og gode arbejdsforhold, hvor du selv sætter dit præg på din hverdag og får frie rammer til at udfolde dit talent
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
  • Intensive uddannelsesprogrammer
  • Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser

 

Opgaver

Du får medansvaret for at pleje og profilere måltider med sigte på, at området når sine drifts- og profilmål. Du sikrer sammen med teamet, som udover dig består af 6 medarbejdere, at kunderne altid møder den bedste kvalitet af friske og præsentable varer samt den bedste kundeservice. Derudover kommer din hverdag bl.a. til at bestå af følgende opgaver:

 

  • Medansvar for produktion, salg og indtjening i afdelingen
  • Medansvar for at afdelingen lever op til de stillede hygiejnekrav
  • Overholdelse af aftalte deadlines
  • Sikre god trivsel og atmosfære i afdelingen
  • Måltidschef stedfortræder

 

Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra et lignende job og har ambitioner om at videreudvikle dit håndværk i en stor og professionel varehuskæde
  • er faglig dygtig og måske har ambitioner om at blive slagtermester
  • kan inspirere og motivere andre til at yde en god indsats
  • tager ansvar og går forrest for at nå de fælles mål
  • er en udadvendt person med lyst til at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
  • har viljen til succes og vil være en del af holdet, der skal drive varehuset mod nye højder

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Måltidschef Jonas på tfl. 42118875

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 03/11/2026. Vi afholder samtaler løbende

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160843
Jobdefinition:  Måltidsområde
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)