Jobbeskrivelse
Foodchef/købmand, Kvickly Åbyhøj
Kvickly
Annonce slut:  27.02.2026
Jobnummer:  157927

Har du lyst til at være med til at skabe den bedste arbejdsplads for 150 medarbejdere og elsker du at sælge varer?
Trives du med en dagligdag hvor humøret altid skal holdes højt, på trods af en hektisk hverdag hvor det går stærkt?

Er du villig til at investere tid og kræfter i din karriere?

Så er det NU! Jeg søger en dygtig købmand, der skal spille med på et danmarks nok mest kompetent hold i Kvickly Åbyhøj.

 

Med stolthed har vi sendt Mathias L. Kristensen videre som uddeler i SuperBrugsen Assentoft.

Så har du viljen til at spille med i Superligaen, så er det nu du har muligheden for at blive hans afløser.

 

Jeg søger en Foodchef/købmand, i et nyt og moderne varehus hvor ambitionerne er høje.

Vi stræber altid efter at være de bedste købmænd hver dag og drives af at sælge mange varer - uden at gå på kompromis med god service og et godt kundemøde.

 

Du bliver en del af en butik med 150 medarbejdere med en god beliggenhed i Aarhus.

  • Ledelse, motivation og udvikling af medarbejderne i dagligdagen – øje for talent
  • Budgetter, salgstal og salgsplanlægning på tværs af flere afdelinger
  • Bemandingsplanlægning, rytmer og rutiner og sikre, at planlægningen fungerer
  • Sæson- og salgsklar butik hver dag
  • Afholdelse af møder, sikre planlægning, vidensdeling og inddragelse
  • En motiverende og vigtig del af lederteamet

 

Du forstår vigtigheden af at gå forrest på det rigtige tidspunkt og område. Du har overblikket til at prioritere din egen indsats mellem det praktisk operationelle og det ledelsesmæssige og sikrer meningsfuld inddragelse af alle medarbejdere i hverdagen.

 

Du ved, at selv den kortsigtede indsats kræver et langsigtet mål – og formål. Du kan tage det lange seje træk i hverdagen, for at sikre stadig udvikling og forbedring og du formår at inddrage og uddelegere, så alle ressourcer får en meningsfuld hverdag og rolle.

 

Få en karrierestilling, hvor du udvikler dig som leder

Som Foodchef får du mulighed for at prøve kræfter med alle slags ledelsesmæssige beslutninger i en stor butik med mange medarbejdere. Da du fungerer som stedfortræder for uddeleren, vil der være mange beslutninger du selv kommer til at træffe. Du bliver klædt på som købmand og leder, hvilket bakkes op af uddannelse, coaching, mv. i Coop.

 

Ledererfaring fra detail eller dagligvarebranchen

  • Du er som min. uddannet salgsassistent og har erfaring fra detail eller dagligvarehandlen
  • Du har ledererfaring
  • Du har erfaring med regnskab og nøgletal

 

Som person er du en team-player, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Derfor skal du også være forudseende og kunne se, hvad fokus skal være i butikken både på kort og længere sigt.

 

Varehuschef - Jesper Thomsen

Mobil: 22430849

Email: Jesper.thomsen@kvickly.dk

 

Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne din ansøgning snarest via "Ansøg nu".

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  157927
Jobdefinition:  Afdelingsleder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)