Delikatesseleder søges til SuperBrugsen Galten
Vil du stå i spidsen for en moderne delikatesseafdeling med fokus på kvalitet, madglæde og kundeoplevelser?
Vi søger en engageret og passioneret delikatesseleder til SuperBrugsen Galten.
Hos os får du muligheden for at blive en del af en stærk og velfungerende butik med 87 medarbejdere, hvoraf cirka 8 medarbejdere er tilknyttet slagter- og delikatesseafdelingen + unge mennesker. Sammen arbejder vi for at skabe områdets bedste madoplevelser og inspirere vores kunder med kvalitet, service og spændende måltidsløsninger.
Om SuperBrugsen Galten
SuperBrugsen Galten er områdets førende madbutik med et moderne slagter- og delikatessekoncept. Butikken har et salgsareal på cirka 1.850 m² med stærke ferskvareafdelinger, slagter, delikatesse og Lagkagehuset.
Galten Brugsforening er en sund og veldrevet selvstændig forening, som driver:
- SuperBrugsen Galten
- SuperBrugsen Them
- SuperBrugsen Hammel
- Brugsen Sabro
- Brugsen Tebstrup
- Brugsen Stjær
- Brugsen Fårvang
- Brugsen Herskind
- 4 OK-anlæg
- 4 vaskehaller
Galten er en by i vækst med mange nye boligområder, et aktivt handelsliv og et rigt foreningsliv. Byen ligger centralt mellem Aarhus og Silkeborg med ca. 20 minutters kørsel til begge byer.
Dine ansvarsområder
Som delikatesseleder er du ansvarlig for den daglige drift og udvikling af afdelingen. Du skal sikre, at kunderne mødes af et inspirerende udvalg af lækre produkter og nemme måltidsløsninger, der matcher deres behov hele dagen.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Drive og udvikle afdelingens salg og indtjening
- Sikre høj kvalitet, fødevaresikkerhed og egenkontrol
- Planlægge og styre produktionen
- Udvikle sortimentet og skabe nye salgsmuligheder
- Sikre en inspirerende og indbydende afdeling
- Motiverer, udvikle og lede afdelingens medarbejdere
- Bidrage til et stærkt samarbejde på tværs af slagter- og delikatesseafdelingen
- Medansvar for budgetter og målsætninger i samarbejde med slagtermesteren
- Sikre høj service og faglig rådgivning til kunderne
Vi forventer, at du
- Er uddannet slagter, delikatesseassistent eller har tilsvarende erfaring
- Gerne har erfaring fra detailbranchen, men det er ikke et krav
- Brænder for mad, kvalitet og godt håndværk
- Har overblik og kan planlægge i en travl hverdag
- Er resultatorienteret og motiveres af at skabe gode salgsresultater
- Er en synlig og motiverende leder
- Har ambitioner om at udvikle både dig selv, dine medarbejdere og afdelingen
- Bidrager med godt humør og en positiv energi
Vi tilbyder
- En spændende lederstilling med stor indflydelse
- En moderne og velfungerende afdeling med gode udviklingsmuligheder
- Et stærkt team med fokus på samarbejde og trivsel
- En arbejdsplads, hvor kvalitet, madglæde og kundeoplevelser er i centrum
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Slagtermester Morten Thomsen
Telefon: 50 92 22 96
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.