Jobbeskrivelse
Souschef, SuperBrugsen Halmtorvet
SuperBrugsen
Annonce slut:  31.10.2025
Jobnummer:  156986

Souschef til Danmarks bedste SuperBrugsen (Barselsvikariat)

Vil du have en lederrolle, hvor du både får ansvar, udvikling og en hverdag fuld af energi? Har du købmandskab i blodet, blik for mennesker – og flair for både tal og teknologi? Så har du nu chancen for at blive en del af Danmarks største detailvirksomhed.

Hos os i SuperBrugsen København bliver du en del af en butik med over 40 medarbejdere – centralt placeret tæt på Hovedbanen og Kødbyen. Vi er en mangfoldig og dynamisk butik med tempo, farverige kunder og en stærk kultur. Faktisk blev vi kåret som Danmarks bedste SuperBrugsen i 2024/25.

Vi søger en souschef til et barselsvikariat pr. 1. januar 2026, men med masser af muligheder for at vise dit talent og tage næste skridt i din karriere efterfølgende.


Dine vigtigste opgaver

  • Lede, motivere og udvikle medarbejderne i hverdagen – og spotte talenterne

  • Styre budgetter, salgstal og salgsplanlægning på tværs af afdelinger

  • Sikre bemandingsplaner, rytmer og rutiner fungerer i praksis

  • Have øje for en salgsklar og inspirerende butik – hver dag

  • Afholde møder og skabe inddragelse, vidensdeling og god planlægning

  • Være en drivkraft i lederteamet og en stærk sparringspartner for uddeleren


Det får du med dig

Som souschef prøver du kræfter med alt, hvad ledelse i en travl dagligvarebutik indebærer. Du fungerer som uddelerens højre hånd – og stedfortræder – og får dermed stort ansvar og masser af beslutninger på dit bord.

Du bliver klædt på med uddannelse, sparring og coaching i Coop, så du både udvikler dig som leder og styrker dit købmandskab.


Hvad vi forventer af dig

  • Uddannet salgsassistent – med erfaring fra detail eller dagligvare

  • Dokumenteret ledererfaring

  • Godt styr på regnskab, nøgletal og planlægning

Som person er du en teamplayer, der kan gå forrest og skabe motivation omkring dig. Du er handlekraftig, men også forudseende og har blik for, hvad der kræver fokus – både her og nu og på længere sigt.


Mere end varer – vi sælger værdier

I SuperBrugsen arbejder vi for at gøre hverdagen nemmere, sundere og mere bæredygtig. Vi vil være en butik, hvor kvalitet, økologi og dyrevelfærd går hånd i hånd med gode kundeoplevelser. Her får du muligheden for at sætte dit præg og være ambassadør for de projekter og initiativer, der betyder noget – både for kunderne og for fremtiden.


Klar på at tage næste skridt?

Har du spørgsmål, så kontakt:
Uddeler Dlovan Azeez
📞 42 39 90 12
✉️ dlovan.azeez@superbrugsen.dk

Vi afholder samtaler løbende – så send din ansøgning allerede i dag via "Ansøg nu".

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  156986
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)