Jobbeskrivelse
Souschef, SuperBrugsen Brf. Trørød (Vedbæk)
SuperBrugsen
Annonce slut:  04.06.2026
Jobnummer:  159129

Souschef til SuperBrugsen Trørød – vil du være med til næste kapitel?

Vi er en velkonsolideret A-butik i hjertet af Trørød, hvor vi de seneste fem år har bygget noget særligt og vækstet år efter år. Væksten er der – nu mangler vi én, der kan tage det næste skridt med os.

Hvem er vi?

En lokal forankret Brugsforening med omkring 100 medarbejdere (15 fuldtidsansatte), solid økonomi og en ledergruppe, der tror på at udvikle mennesker. Vi tror på mennesker – ikke timeantal. Du skal løse dine opgaver godt og samtidig bevare energi til dit privatliv. Det er sådan, vi bygger noget varigt, mens vi sælger meget og skaber indtjening..

Hvad indeholder stillingen?

Som Souschef bliver du en del af ledergruppen og arbejder tæt sammen med Butikschefen, som du refererer til. Din rolle handler om at:

* Drive vækst gennem smart varestyring og stærk systemforståelse
* Skabe struktur og rutiner, som medarbejderne kan stole på
* Være tæt på kunderne – lytte til dem, løse deres behov og sætte standarden for god service
* Håndtere driften, så vi kan skalere uden at miste fællesskabet

Ja, der er tilbudsavis, egenkontrol og sortiment – det hører med. Men det er købmandskabet, der afgør, om vi lykkes.

Hvem søger vi?

Du kommer måske fra discountbranchen som souschef, eller du er salgsleder med ægte driftsbaggrund og lyst til mere. Måske er du færdiguddannet ledertrainee med butikserfaring. Det vigtigste er, at du kender dagligvarehandlen indefra.

Du behøver ikke være erfaren leder – du skal være nysgerrig på ledelse. Vi skal nok guide dig.

Hvad tilbyder vi?

* En hverdag i balance: Opgaverne skal løses, men der skal også være tid til livet
* Store frihedsgrader og reelt ansvar
* En ledergruppe, der udvikler dig – ikke bare styrer dig

Praktisk

* Start: 1. august 2026 (eller efter aftale)
* Ansøgningsfrist: 4. juni 2026.
* Vi holder samtaler løbende

Kontakt

Hvis du kan genkende dig selv og har spørgsmål:

Butikschef Henrik Bendtsen – 45 89 00 26
Uddeler Daniel Bereta – 30 64 30 00

 

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159129
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Brf SB Trørød Og Omegn (DK20595612)