Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at:
- være med til at lede en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
- få en tæt relation til dine kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
- udvikle dig som leder og samtidig få mange karrieremuligheder i Coop
Brugsen Hasle
Er belligende centralt i Hasle by, der udover Brugsen bl.a. byder på et attraktivt havnemiljø med caféer og Hasle Havnebad, flere detailbutikker samt en Spar købmand.
Butikken er for mindre end et år siden blevet ombygget efter Brugsens nyeste koncepter og fremstår lys og åben med bl.a. egenproducerende delikatesseafdeling, Varmt og Klart, pakkeshop fra 4 leverandører, salg af gas og meget mere.
Bliv en del af den lokale købmand
Som Souschef i Brugsen er du uddelerens sparingspartner, og du er med i alle de driftsmæssige beslutninger i butikken. Du får dermed erfaring med alle ledelsesmæssige opgaver, hvilket betyder at du:
- har medansvar for den praktiske ledelse i butikken
- tager medejerskab og forpligter dig professionelt og engageret i forhold til at nå de givne budget- og omsætningsmål
- udvikler butikken og præger sortimentet
- sikrer salgsklar butik
- tager ansvar for salgsplanlægningen her og nu samt på sigt
Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandsskab og være med til at påvirke sortimentet samt bringe lokale varer ind.
Vær med til at udvikle lokalsamfundet
Som byens lokale købmand er du en aktiv spiller i lokalsamfundet. Sammen med uddeleren er du med til at skabe aktiviteter i byen og lader butikken danne ramme for f.eks. fastelavnsfest, sociale arrangementer, smagninger o.l
Købmand til fingerspidserne
- Du er uddannet som f.eks salgsassistent
- Du har mindst 3 års praktisk butikserfaring fra detailhandlen
- Du har god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du først og fremmest udadvendt og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du er initiativrig og tænker ud ad boksen, således at vi sikrer kunderne en inspirerende butik. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.
Vil du vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Klaus Elleby Larsen på telefon 2393-6619 – eller kig forbi butikken til en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 20. september 2025
Vi behandler ansøgninger løbende.