Jobbeskrivelse
Senior Manager - Strategi & Transformation
Hovedkontoret
Annonce slut:  18.06.2025
Jobnummer:  155682

Senior Manager - Strategi & Transformation
Coop Danmark, Albertslund


Vil du være del af en af de mest spændende transformationer i Danmark lige nu? Vil du være med til at drive strategien og transformationen i en af Danmarks største dagligvarevirksomheder med ca. 40.000 ansatte og en årlig omsætning på omkring 45 mia. kr.? Ønsker du at udvikle dig fagligt og personligt i et team med dygtige kollegaer fra tidligere top-tier management konsulenthuse?

 

Vi leder efter en Senior Manager til vores Strategi & Transformationsteam. Med en central rolle i et ambitiøst og engageret team, vil du være med til at løse de mest komplekse problemstillinger og sikre en afgørende transformation af Coop Danmark.  

 

Dit nye team
Strategiteamet består af tidligere management konsulenter, og arbejder tæt sammen med Coops Ledelses Team med reference til vores CEO, Thor Skov Jørgensen. Vi fungerer som intern konsulentafdeling for Coop Danmark, og driver strategiske og komplekse projekter på tværs af hele organisationen.

Om jobbet
I jobbet vil du få ansvar for projektledelse af strategiske projekter under Coops øverste ledelse, dine arbejdsopgaver vil således være projektafhængige. Dine hovedopgaver vil være at:

 

  • Støtte topledelsens beslutningstagning ved at være strategisk sparringspartner
  • Samarbejde tæt med forretningen omkring at forstå nuværende udfordringer og designe fremtidige løsninger på de mest presserende forretningsproblemer
  • Drive problemløsningen ved at strukturere og nedbryde problemer, formulere hypoteser, lave analyser og fremlægge klare konklusioner og anbefalinger
  • Kommunikere effektivt med interessenter og præsentere resultater og indsigter
  • Projektlede, involvere relevante forretningsområder og drive forandring gennem organisationen
  • Drive læring hos og udvikling af mere junior kollegaer

 

Du vil i rollen få mulighed for at styrke dine evner inden for strategi, forretningsudvikling, projektledelse, og få bred eksponering til hele Coops organisation.


Om dig
Vi søger dig der:

 

  • Har en relevant kandidatgrad (f.eks. cand.merc., cand.oecon., cand.polit.)
  • Har 4+ års erfaring fra et konsulenthus, et in-house strategiteam i en større virksomhed eller baggrund fra Investment Banking (Private Equity, M&A, etc.)
  • Er en stærk problemløser både kvalitativt og kvantitativt
  • Har en stærk forretningsforståelse og kan operere på tværs af flere forskellige forretningsområder og niveauer
  • Er en stærk kommunikator både verbalt og skriftligt - vores koncernsprog er dansk
  • Er proaktiv og arbejder med højt drive og ejerskab, herunder ift. at planlægge og udføre selvstændige projektleverancer fra start til slut med sparring fra kollegaer
  • Søger og trives bedst som del af et team, der løfter og lykkes i fællesskab  
     

 

Coop tilbyder
Du vil opleve en arbejdsplads der viser engagement, vilje og mod, hvor vi har et fælles mål om at skabe fremtidens Coop. Du vil blive del af et tæt knyttet team med stærkt socialt sammenhold, der tager aktiv del i din udvikling, både fagligt og personligt. Vi bruger tid på udvikling og på at have det sjovt sammen imens vi leverer mærkbare resultater.

 

Vi tilbyder sundhedsforsikring, pensionsordning, medarbejdergoder som f.eks. personalerabatordning i Coops butikker, bruttolønsordning, personaleklubber og indkøbsfordele, samt en lækker frokostordning.

 

Din arbejdsplads bliver på Coops Hovedkontor i Albertslund, med mulighed for hjemmearbejde.

 

Interesseret?
Er du klar til at blive en del af vores Strategi & Transformationsteam i rollen som Senior Manager? Så skynd dig at sende dit CV med motivation via vores online ansøgningsplatform. Ansøgningsfristen er den 18. juni, 2025 men vi holder løbende samtaler, og lukker stillingen ned, så snart den rette kandidat er fundet, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Strategi & Transformation, Sif Gade Vandkrog, på telefon; +45 2968 6942 eller mail; sif.gade@coop.dk

 

Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk

 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

 

 

#LI-Hybrid  #LI-HG1

 

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  155682
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)