Senior Butikschef, Englandsvej
Vi leder ikke efter hvem som helst.
Du driver allerede en stærk butik.
Du leverer resultater – og udvikler mennesker omkring dig.
Nu er du klar til næste niveau: at drive en topbutik og samtidig være med til at løfte distriktets samlede performance.
Hos 365discount bygger vi den nyeste discountkæde i Danmark. En kæde hvor høj faglighed i driften går hånd i hånd med tydelig ledelse, stærke resultater og en kultur præget af ejerskab, god energi og ordentlighed.
Som Senior Butikschef driver du en stærk butik gennem glade medarbejdere og med høj kvalitet i drift, salg og kundeoplevelse. Samtidig tager du ansvar i distriktet og bidrager aktivt til at løfte niveauet hos dine butikschefkollegaer. Du er en synlig rollemodel – en leder andre butikschefer sparrer med og lærer af.
Stillingen er for dig, der allerede leverer topresultater – og som vil være med til at løfte både din egen butik og distriktets samlede performance.
Hos os får du ikke bare ansvaret for en butik. Du får også en vigtig rolle i udviklingen af distriktet, hvor din erfaring og dit lederskab er med til at løfte niveauet på tværs af butikker.
Din erfaring og lederskab
Vi forestiller os, at du allerede er butikschef i detail eller dagligvare og har dokumenterede resultater med drift og ledelse.
Du har erfaring med at:
- lede og udvikle teams i en travl hverdag
- skabe struktur og arbejde systematisk med butikkens performance
- udvikle medarbejdere og skabe nye ledertalenter
Hos os kendetegnes en Senior Butikschef ved, at du:
-
- leverer stabile topresultater på centrale KPI’er som omsætning, drift, løn, kundetilfredshed og medarbejdertrivsel i din egen butik
- udviser tydelig og inspirerende ledelse, der skaber følgeskab og udvikler stærke medarbejdere og ledertalenter
- arbejder struktureret med driften og vores driftskoncept Bedst til Basis
- tager et aktivt ansvar i distriktet ved at sparre med kollegaer, dele best practice og bidrage til at løfte niveauet i andre butikker
- bidrager til udviklingen i distriktet, så forbedringer kan ses i både driftskvalitet, trivsel og resultater på tværs af butikker
- er en tydelig rollemodel for stærk butiksledelse og en kulturbærer for vores værdier: Ejerskab, God energi og Ordentlighed
Kort sagt:
Du driver ikke kun en stærk butik – du er også med til at løfte niveauet i hele distriktet.
Sådan måler vi succes i rollen
Efter det første år i rollen vil succes typisk kunne ses ved, at du:
-
- driver en butik der ligger stabilt i toppen af distriktet
- har skabt en hverdag med stærk drift, tydelig struktur og høj eksekvering i butikken
- arbejder konsekvent med kædens koncepter
- udvikler medarbejdere og nye ledertalenter
- bidrager aktivt til at løfte dine butikschefkollegaer gennem sparring, videndeling og best practice
- er med til at løfte distriktets samlede performance – noget der kan ses i både resultater, driftskvalitet og medarbejdertrivsel på tværs af butikker
Et fællesskab hvor mennesker og resultater hænger sammen
Som Senior Butikschef bliver du en del af et stærkt fællesskab i kæden, hvor vi deler erfaringer og udvikler både ledelse og drift – fordi vi ved, at de bedste resultater skabes sammen.
Du får et stærkt fagligt fællesskab med andre Senior Butikschefer, mulighed for sparring og videndeling med nogle af branchens dygtigste ledere samt fælles samlinger, hvor vi udvikler ledelse, drift og kæden sammen.
Ud over en konkurrencedygtig fast løn bliver du en del af vores bonusprogram. Her belønnes du både for resultaterne i din egen butik og – som Senior Butikschef – for distriktets samlede performance. Det afspejler det ekstra ansvar og den indsats, du lægger i at løfte niveauet i distriktet.
Hos 365discount tror vi på, at mennesker og resultater hænger tæt sammen. Det er også kernen i vores medarbejderløfter – et løfte til vores medarbejdere om, hvad de kan forvente af os som arbejdsplads og ledere. Som Senior Butikschef er du med til at gøre løfterne levende i din butik:
Du er med til at skabe en ny kæde
Du er en del af et stærkt fællesskab
Du bidrager til et arbejdsliv i balance
Du ser talent og potentiale i alle
Hvorfor vælge 365discount
Hos 365discount bliver du en del af en kæde i udvikling, hvor ambitionerne er høje, og hvor vi sammen arbejder målrettet for at blive blandt de bedste i markedet.
365discount er en ny discountkæde, men vi er ikke uerfarne. Vi er en del af Coop og bygger videre på et stærkt fundament.
Hos 365discount får du:
-
- mulighed for at sætte dit præg på en kæde i vækst
- kollegaer der brænder for detail og løfter niveauet sammen
- en kultur præget af god energi, ejerskab og ordentlighed
- fokus på ledelse og udvikling af mennesker
- mulighed for at udvikle dig
Vi tror på, at rigtige varer til rigtige mennesker handler om at skabe ægte værdi – uden blær, uden støj – men med høj kvalitet og respekt for både kunder, medarbejdere og kolleger.
Klar til næste skridt?
Send dit motiverede CV allerede i dag. CV’et skal tydeligt vise dine resultater og din ledelsesmæssige erfaring.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
I rekrutteringsprocessen møder du regionschef, salgschef og HR, og du får mulighed for at vise dine kompetencer gennem dialog, test, case og refleksion.
Vi glæder os til at høre fra dig.