Jobbeskrivelse
Salgskoordinator, Kvickly Albertslund
Kvickly
Annonce slut:  03.04.2026
Jobnummer:  158371

Salgskoordinator Tørvarer, Kvickly Albertslund

Vi søger en salgskoordinator, der trives med fagligt ansvar, og som ser en spændende mulighed for at:

  • Bruge sin viden inden for Tørvarer samt Frugt & Grønt og Ferskvarer.
  • Udvikle sig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer 
  • Bidrage til, at Kvickly Albertslund leverer et godt kundemøde hver dag

Om Kvickly Albertslund

Du bliver en del af et varehus med i alt 85 medarbejdere. Vi har en central beliggenhed i Albertslund Centrum og er en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at hjælpe vores mange kunder.

Din hverdag som salgskoordinator

Som salgskoordinator er du en nøgleperson i butikken med ansvar for et fagligt område, og for at koordinere opgaver i det daglige. Dit hovedområde er Tørvarer, men du vil også arbejde med Ferskvarer samt Frugt & Grønt. Du understøtter lederen for området i den daglige drift og bidrager til et effektivt samarbejde på tværs af butikken. Rollen indebærer ikke personaleansvar, men kræver en høj grad af ansvarsfølelse og evne til at motivere og støtte kolleger.

 

Vores DNA: 

I Kvickly har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: Vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen.  

Hvad kræver jobbet?

Din personlighed tæller lige så meget som din faglige stolthed!

Du trives med at arbejde selvstændigt og motiveres af at give gode kundeoplevelser. Du har flair for salg, indtjening og godt købmandskab, og sammen med dine kollegaer sikrer du, at afdelingen og varehuset altid fremstår indbydende, salgsparat og sæsonaktuelt. Blandt de væsentligste opgaver er at:

  • koordinere daglige opgaver
  • sikre vareopfyldning, disponering og bidrage til salgsplanlægning
  • oplære nye kollegaer
  • Identificere forbedringsmuligheder i arbejdsgange og kundeservice

Du er uddannet salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling. Som person er du god til at samarbejde, kommunikere og vil finde det naturligt at efterleve vores DNA.

 

Hvad tilbyder vi?

Hos os har du adgang til både personlig og faglig udvikling, faglige inspirationsmøder og plads til købmandskabet. Samtidig får du gode og fleksible arbejdsforhold og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser. 

Interesseret? 

Så er du velkommen til at kontakte souschef Tina Eriksen på tlf. 28401408 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 3. april 2026 - vi behandler ansøgninger løbende og tager stillingsannoncen ned, når vi har relevante kandidater, så vent ikke for længe.  

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158371
Jobdefinition:  Salgsleder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)