Jobbeskrivelse
Salgsassistent pålæg, Superbrugsen Islandsbrygge
SuperBrugsen
Annonce slut:  21.08.2025
Jobnummer:  156306

SuperBrugsen Islandsbrygge

Vil du være en del at et fantastisk team, hvor vi har det sjovt samtidig med at vi har travlt.

Du bliver en del af en butik med ialt 80 medarbejdere. Islands Brygge er en by-butik med mange kunder igennem hver dag. Vi har gennem det sidste år haft en markant fremgang i butikken, der har været med til at skabe en vinderkultur, hvor vi alle gør vores bedste, for at kunderne kan få alt på deres indkøbsseddel og sende dem ud af døren med et smil på læben. I SuperBrugsen på Bryggen er det vigtigt at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Vi skaber glæden gennem sammenhold, fleksibilitet i forhold til arbejdstider, udvikling af medarbejdere og sociale arrangementer. 

 

Vi tilbyder:

  • Et job med udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer, som sætter trivsel højt
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
  • Løbende uddannelse i jobbet via Coops intensive uddannelsesprogrammer
  • Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser

 

Opgaver

I samarbejde med de andre medarbejdere i afdelingen skal du sikre, at den altid fremstår indbydende, salgsparat og særdeles sæsonaktuel. De væsentligste opgaver er bl.a:

 

  • Sætte kunden i fokus og yde den service der skal til
  • Ad/varebestilling
  • Vareopfyldning og avisudstillinger
  • Sikre høj servicegrad
  • dato tjek

 

Vi forventer, at du:

  • er synlig i butikken
  • er i besiddelse af humor og er generelt positivt indstillet
  • går forrest og tager ansvar
  • arbejder rationelt og har ordenssans
  • kan arbejde selvstændigt

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Thomas Andersen  tlf.  22722855

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 21. august 2025

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  156306
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)