Jobbeskrivelse
Salgsassistent, Brugsen Ryesgade
Brugsen
Annonce slut:  30.08.2026
Jobnummer:  160084

Salgsassistent til Brugsen Ryesgade, Østerbro (30 timer).

 

Bliv en del af et stærkt fællesskab – med tydelige mål og plads til at udvikle dig

 

Leder du efter et job, hvor du ikke bare møder ind på arbejde, men bliver en del af et hold, der lykkes sammen?

 

Hos Brugsen tror vi på, at de bedste butikker bliver skabt af medarbejdere, der ved, hvad de skal lykkes med, oplever at deres indsats gør en forskel, og har en leder, der følger dem hele vejen.

 

Vi søger nu en salgsassistent på 30 timer om ugen, der har lyst til at tage ansvar, skabe gode kundeoplevelser og være med til at udvikle både butikken og sig selv.

 

Om Brugsen Ryesgade

Brugsen Ryesgade ligger centralt på Østerbro, hvor vi hver dag byder velkommen til en bred kundegruppe – fra lokale beboere og børnefamilier til studerende og pendlere. Vi er en travl butik med et højt serviceniveau, hvor kunderne forventer kvalitet, nærvær og en god oplevelse, hver gang de handler.

 

Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og arbejder sammen om at skabe en butik, vi er stolte af.

 

Du bliver en vigtig del af butikkens hverdag

Som salgsassistent får du ansvaret for dit eget område i butikken.

 

Du sørger for, at afdelingen altid fremstår salgsklar, at kunderne møder høj kvalitet og god service, og at driften fungerer – også når tempoet er højt.

 

Samtidig bliver du en vigtig rollemodel for butikkens øvrige medarbejdere og er med til at skabe en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden og tager ansvar sammen.

 

Du kommer blandt andet til at:

  • sikre høj standard og en salgsklar butik i dit område
  • skabe gode kundeoplevelser hver dag
  • arbejde aktivt med salg, avance og indtjening
  • bidrage til en god onboarding af nye kolleger
  • samarbejde på tværs af butikken om fælles mål
  • være med til at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

 

Det får du hos os

Hos Brugsen tror vi på, at mennesker trives bedst, når forventningerne er tydelige, og når de bliver set.

 

Derfor kan du forvente, at:

  • du får en klar jobramme med tydelige succeskriterier
  • du får løbende feedback på din udvikling gennem faste 1:1-samtaler
  • du bliver involveret i butikkens mål og prioriteringer
  • du bliver en del af et stærkt fællesskab med hjælpsomme kolleger
  • du møder en leder, der arbejder med tillid, dialog og udvikling.

 

Vi kalder det Mening og Fællesskab – fordi vi tror på, at gode resultater bliver skabt gennem mennesker.

 

Det skal du lykkes med

Vi forventer ikke bare, at du passer dit område - Vi forventer, at du er med til at gøre hele butikken bedre.

Derfor bliver succes blandt andet målt på, at du:

  • holder en høj standard i dit område
  • bidrager til butikkens fælles resultater
  • giver kunderne en god oplevelse
  • hjælper dine kolleger til at lykkes
  • tager ansvar for din egen udvikling.

 

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring fra detailhandel eller har lyst til at lære faget
  • kan arbejde struktureret og tage ansvar
  • trives med kundekontakt
  • er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet
  • har lyst til at udvikle dig.

 

Udvikling hos Brugsen

En stilling som salgsassistent kan være både et spændende job i sig selv og begyndelsen på en karriere i Brugsen.

Hvis du har ambitioner om mere ansvar, tilbyder vi udviklingsforløb og mulighed for at udvikle dig mod eksempelvis souschef eller andre lederroller.

Vi tror på, at udvikling sker gennem ansvar, feedback og nye udfordringer.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 30. august 2026. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Pernille Sørensen på 35 39 22 90 eller kig forbi butikken til en uformel snak. 

 

I Brugsen er vi tættere på kunderne

I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160084
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Deltid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)