Brugsen Hasle søger butiksassistent/deltid. 24 timer pr. uge.
Brugsen er Hasles lokale dagligvarebutik. Udeover Brugsen findes der i Hasle en Spar købmand, bager samt mange andre erhvervsdrivende. Hasle er en by i udvikling med mange spændende tiltag. Hasle er en af Bornholms mange "turistmagneter", hvilket også afspejler sig i Brugsens årsrytme.
Vi er ca. 25 engagerede kolleger i alle aldre, som alle ser frem til at byde dig velkommen.
Om jobbet
I tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere sikrer du, at butikken altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar. Du er med til at klargøre butikken til forskellige sæsoner, som f.eks. jul, påske, mv. Alle medarbejdere bidrager til at sætte kunden i fokus og yde en helt særlig kundeservice. Vi sætter trivsel højt, og ønsker os en kollega, som er i besiddelse af humor og en positiv indstilling. De primære arbejdsopgaver vil udover ovennævnte vare kassearbejde samt være ansvarlig for butikken ca. hver 4. weekend.
De daglige opgaver består af:
- Kundebetjening
- Vareopfyldning
- Bestilling af varer
- Klargøring af butikken til avis- / sæsonstart
- Gennemførsel af åbne- og lukkerutiner
Arbejdstiden vil hovedsagligt være placeret morgen/formiddag samt hver 4. weekend.
Vi tilbyder:
- En afvekslende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens
- Gode kolleger som sætter samarbejde og trivsel højt
- Udviklingsmuligheder via Coops omfattende uddannelsesprogram
- Medarbejderbonusordning
- Mulighed for at leje ferieboliger i såvel DK som i udlandet til attraktive priser via Coop Ferie.
Om dig
Vi forventer, at du motiveres af kundeservice og dagligvarer. Det er vigtigt, at du er udadvendt, synlig og imødekommende overfor kunderne. Du har interesse i købmandskabet og nysgerrig efter at lære endnu mere om salg og indtjening. Du evner at planlægge og prioritere de daglige opgaver, som du udfører effektivt. Du tager ansvar for opgaverne og følger dem i mål.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Klaus Elleby Larsen på telefon 56901800, tryk 4 – eller kig forbi butikken til en snak.
Vi afholder samtaler løbende
Send din ansøgning via "Ansøg nu"