Jobbeskrivelse
Salgassistent fiskeforretning, Kvickly Allerød
Kvickly
Annonce slut:  12.07.2026
Jobnummer:  159649

Kvickly Allerød søger en person til vores betjeningsdisk i fiskeforretningen i Kvickly Allerød.

 

Stillingen er en stilling på mellem 30-37 timer (efter aftale) med arbejde hver anden lørdag. Fri hver søndag, bortset fra i december.

Fiskeforretningen har lukket søndag og mandag med få undtagelser i løbet af året, i forbindelse med højtider. Vi kører i en to-ugers cyklus med typisk 4 arbejdsdage i den ene uge og 5 arbejdsdage i den anden uge.

Primære opgaver er diskbetjening af kunder, vareopfyldning, rengøring og pakning af varer til selvbetjening. 

Da oplæring finder sted hos os, er det vigtigste for os, at du er ansvarlig, pligtopfyldende, udadvendt og har nemt til smil; og at du har lyst til at arbejde med friske fødevarer.

Du kan som kandidat for eksempel være nybagt student, som gerne vil arbejde i et sabbat år. Eller du søger et job, hvor du arbejder med mennesker, og sætter pris på et godt smil i hverdagen.

Du bliver en del af et team på tre fuldtidsmedarbejdere og 4-5 unge mennesker, der hjælper os om eftermiddagen og i weekenden. Der er tilknyttet personalegoder. Du bliver ansat efter overenskomst, og vi sørger for uniform og sko, udover oplæring, så du er klædt på til dit nye job på alle måder. 

 

Allerød er en stationsby med S-tog "næsten" til døren.

Kvickly Allerød er en dynamisk og spændende arbejdsplads, og vores fiskeforretning er populær hos borgerne i Allerød og omegn.

 

Søg jobbet inden den 12. juli 2026.

 

Ved spørgsmål, kontakt fiskemand thomas.dalgaard.jensen@kvickly.dk

eller på telefon 28104520.

 

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159649
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Brf KV Allerød (DK14078118)