Risk Manager, Coop Risk
Coop Danmark, Albertslund
Har du lyst til at bruge dine kompetencer indenfor forsikring, risikostyring og beredskabsplanlægning?
Om afdelingen
Du vil blive en del af Coop Risk, der arbejder med en bred vifte af operationelle og strategiske risikostyringsopgaver i Coop. Vi har ansvaret for Coops Enterprise Risk Management, Coops forsikringsprogram, Coops kriseledelsesberedskab, en række operationelle risikostyringsdiscipliner samt Coops indsatser til reduktion af kriminalitet butikkerne.
Vi rådgiver alle lag i organisationen, foretager operationelle risikostyringsaktiviteter og forhandler forsikringsprogrammer samt en række risikostyringsrettede eksterne kontrakter, f.eks. med skadesservicefirmaer.
Coop Risk består af Chief Risk Officer, Ulrik Mester, til hvem du vil referere, samt fire medarbejdere med specialistkompetencer inden for risikostyring og skadesbehandling. Vi er en del af Jura & Risk, som samlet tæller 18 medarbejdere. Jura & Risk er placeret i Coops CFO-ansvarsområde.
I Coop Risk er vi et engageret team med mange forskellige opgaver. Vi sætter pris på at være tæt på driften af Coop og værdsætter sparring og samarbejde.
Om jobbet
Coop gennemgår i øjeblikket en større transformation, hvilket giver mange spændende opgaver. Som Risk Manager får du ansvaret for Coops property-forsikringsprogram og risikostyringsaktiviteter samt evt. andre forsikringsprogrammer. Du skal herudover bidrage til udviklingen og driften af Coops kriseledelsesberedskab. Coop Risk er en dynamisk enhed, der tilpasser sig organisationens og omverdenens risici, så det må forventes, at der kan opstå ad hoc risikostyringsaktiviteter.
Dine primære opgaver:
Som Risk Manager spænder opgaverne vidt og vil blandt andet omfatte:
- Ansvar for Coop Danmarks property-forsikringsprogram og evt. andre forsikringsprogrammer
- Ansvar for operationel risikostyring relateret til property-forsikringsprogrammet
- Bidrage til udviklingen af Coop Danmarks kriseledelsesberedskab gennem dialog og sparring med Coops kriseledelsesansvarlige, der er placeret i forretningsområderne
- Rådgivning, uddannelse og træning af forretningen indenfor ovenstående ansvarsområder
- Ad hov deltagelse i andre risikostyringsaktiviteter
Du har daglig kontakt med kollegaer på tværs af forretningsenheder og ledelsesniveauer og bidrager til at udvikle samarbejdsrelationer og forbedre processer.
Om dig
Du skal trives med at jonglere mange opgaver og projekter samtidigt uden at miste overblikket. Du skal være parat til at fokus til tider ændres, hvis nye problemstillinger opstår. Du kommunikerer klart og præcist til alle relevante interessenter. Du er en holdspiller, der mestrer stakeholder management og kan opbygge tillidsfulde relationer på alle niveauer.
For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:
- Er en stærk kommunikator
- Har et godt kendskab tilproperty-forsikring, operationel risikostyring og kriseberedskaber
- Evt. kendskab til andre forsikringstyper og risikostyring indenfor disse områder
- Har mindst 3-6 års relevant erfaring
- Har en uddannelsesmæssig baggrund med fokus på forsikring og risikostyring – f.eks. som Katastrofe- og risikomanager fra Professionshøjskolen eller lignende
- Har en forretningsorienteret tilgang, hvor du sætter en ære i at have vores kunder i fokus
- Tænker kreativt, udfordrer og har interesse i at udvikle løsninger, der matcher forretningens behov
- Er struktureret, bevarer overblikket og prioriterer effektivt
- Er nysgerrig og motiveres af samarbejde
Coop tilbyder
Som Risk Manager i Coop Risk får du:
- Et udfordrende og meningsfuldt job i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder
- Mulighed for at blive en del af et team, der arbejder med mange, spændende og varierende opgaver. Vi har det sjovt og der er højt til loftet
- Stor indflydelse på dine opgaver og tilrettelæggelsen af disse
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads i en organisation med en solid ansvarlighedsprofil
Dit arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Albertslund. Der må forventes kørsel til vores butikker og lagre i forbindelse med inspektioner.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Risk Manager? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular.
Ansøgningsfristen er den 20. maj 2026, men vi holder løbende samtaler, og tager annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat – så vent ikke med at søge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Ulrik Mester, Chief Risk Officer, telefon +45 51 59 32 22.
Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på www.coop.dk
Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV!