Process Excellence Lead – Kampagneområdet
Vil du være med til at videreudvikle og styrke en af de mest centrale kommercielle processer i en stor dagligvarekoncern?
Vi søger en Process Excellence Lead til vores Kommerciel Excellence-team (KomEx). Det er en nyoprettet rolle med stor synlighed og mulighed for at sætte retning for en vigtig kommerciel disciplin.
Du bliver ansvarlig for at drive optimering og videreudvikling af vores kampagneprocesser end-to-end – fra den daglige problemløsning til større transformations- og forbedringsinitiativer. Rollen passer til dig, der motiveres af at skabe struktur i kompleksitet, få mennesker og processer til at spille bedre sammen og omsætte idéer til konkrete forbedringer.
Dit nye team
KomEx arbejder på at styrke og professionalisere Coops kommercielle maskinrum gennem en mere analytisk og datadrevet tilgang til centrale discipliner i detailhandlen og optimering af interne processer.
Afdelingen spiller en nøglerolle i at sætte retning for den kommercielle agenda og sikre, at strategier omsættes til handling i hele organisationen – fra hovedkontoret til vores 40.000 medarbejdere i 900 butikker. Vi driver strategiske projekter med bred forankring og tæt samarbejde med både topledelsen og nøglefunktioner på tværs af Coop.
Du bliver en del af et motiveret og engageret team med forskellige faglige baggrunde. Opgaverne løses i tæt samarbejde med erfarne teammedlemmer og interne interessenter. Vi lægger vægt på personlig udvikling, et positivt socialt fællesskab og gensidig respekt.
Din rolle
Kampagneprocessen er en central og tværgående proces med mange interessenter og afhængigheder på tværs af organisationen. Hver uge er adskillige kollegaer involveret for at træffe beslutninger om og eksekvere tilbudsaviser og andre typer af kampagner. Der eksisterer allerede stærke processer og samarbejdsflader på området, men samtidig er der et stort potentiale i at styrke standardisering, governance, samarbejde og systemunderstøttelse yderligere.
Her får du en nøglerolle i at drive forbedringer og skabe større sammenhæng i måden, vi arbejder med kampagner på tværs af kæder, kategori/indkøb, marketing, supply chain og eksterne samarbejdspartnere.
Du kommer blandt andet til at:
- Skabe struktur, transparens og stærkere samarbejde på tværs af funktioner
- Kortlægge og analysere processer og arbejdsgange og designe den overordnede procesarkitektur
- Identificere, prioritere og drive optimerings- og forbedringsinitiativer
- Facilitere workshops og sikre fremdrift på tværs af interessenter
- Drive implementering af nye processer og løsninger
- Bidrage til standardisering, governance og systemunderstøttelse
- Håndtere operationelle problemstillinger og sikre fremdrift i den daglige drift
Rollen giver stor frihed og mulighed for at præge opgaver og prioriteter og levere hurtig, konkret værdi til organisationen. Du bliver en del af KomEx-teamet og refererer til chefen for kampagne-, pris- og kundeindsigt.
Hvem er du?
Du er analytisk og struktureret – men endnu vigtigere er det, at du får ting til at ske.
Du trives i krydsfeltet mellem analyse, forretning og implementering og motiveres af at drive forbedringer i en kompleks organisation med mange interessenter.
Vi forestiller os, at du:
- Har 5+ års relevant erfaring med procesoptimering, transformation eller forretningsudvikling
- Har erfaring med at drive projekter og skabe fremdrift på tværs af teams og funktioner
- Er stærk i stakeholder management og relationsopbygning
- Er hands-on og kan både arbejde strategisk og operationelt
- Er god til at skabe struktur og holde fokus i komplekse processer
- Har drive og initiativ – kombineret med tålmodighed og organisatorisk forståelse
- Kommunikerer klart og formår at skabe følgeskab
Kendskab til detailhandel eller kommercielle processer er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du søge
Hos os får du en rolle med stor indflydelse og mulighed for at præge udviklingen af et centralt område med stor betydning for forretningen.
Du bliver en del af en organisation med høj kompleksitet, stærke fagmiljøer og mange samarbejdsflader – og du får mulighed for at drive forandringer, der kan mærkes i praksis.
Det er en rolle for dig, der:
- Motiveres af at skabe forbedringer og se resultaterne af dit arbejde
- Trives med ansvar og stor kontaktflade
- Har ambitioner om på sigt at udvikle dig yderligere – også ledelsesmæssigt
Coop tilbyder
Hos Coop får du et udfordrende job i en af Danmarks største detailvirksomheder, hvor vi arbejder målrettet på at skabe fremtidens Coop. Du får indsigt i en branche i konstant udvikling og mulighed for at være med til at sætte retningen for vores butikker og medarbejdere.
Vi belønner din indsats med en attraktiv lønpakke, inklusive pensionsordning og sundhedsforsikring, samt personalegoder som rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Din arbejdsplads bliver på Coops hovedkontor i Albertslund.
Vil du vide mere?
Kontakt (efter d. 27.7): Thomas Metelmann Chef for Pris-, Kampagne- og Kundeindsigt Tlf.: 28 40 14 35
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er d. 3. august, men vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.